Team AutoMester har noget at køre for |
Clio Cup - DK 13/09/05
|
|
De to Team AutoMester kørere, Henrik Larsen og Per Poulsen, har begge noget at køre for i den kommende weekend på Padborg Park. |
|
Team AutoMesters 2 kørere har begge noget at køre for i weekenden. Kørerne indtager de to første pladser i mesterskabet med et lille spring ned til tredjepladsen. Afhængig af de to heats i weekenden, kan mesterskabet blive afgjort søndag. Dog ser Henrik Larsen - for spændingens skyld - at det det først bliver afgjort i den sidste løbsweekend. Henrik Larsen udtaler dog også, at der ikke skal være nogen tvivl om at han kører for at vinde mesterskabet. Per Poulsen kan med lidt held, nå at overhale teamkollega Henrik Larsen, men så skal flere ting falde ud til fordel for Per Poulsen. Men vigtigst er det at det er teamet der vinder og så er det jo ikke så dårligt at kørerne indtager de første pladser i mesterskabet. Henrik Larsen - "Jeg kører efter mesterskabet" (Foto: Motorsporten.dk)
Kørerne var i sidste uge på Padborg Park for at få banens karakter ind i kroppen igen. Især Per Poulsen fik et godt udbytte af dagen på banen. Han og mekanikerne fandt et par ting som både gjorde bilen hurtigere og samtidigt mere letkørt. Henrik Larsen fik fundet det setup til hans bil, som han mener er det bedste. I de sidste dage her inden weekenden, går man og finpudser bilerne. Der er altid noget der lige skal rettes og justeres. Men der er ingen tvivl om at Team AutoMester som sædvanligt kommer utroligt velforberedte til løb. En fødsel kan komme i vejen for Per Poulsens mesterskabsdrømme (Foto: Motorsporten.dk)
Noget kan dog komme i vejen for Per Poulsen. Sagen er nemlig den at hans kone er højgravid og kan føde når som helst. Kommer den lille ny i weekenden, så må motorløb vige for den lille ny. Og så sker der noget endnu mere spændende i weekenden i Fleggaard Renault Clio Cuppen. Rygtet vil nemlig vide at Jan Magnussen bliver gæstekører i klassen. Og ikke mindst Henrik Larsen glæder sig til at have Jan Magnussen med i klassen, og mon ikke der også - hvis omstændighederne flasker sig - er lagt op til nogle tætte dueller mellem de erfarne kørere. Dons
Læs mere om: 18/09/05 - Padborg Park - Clio Cup - DK |
|
| |