Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup Gr. N 1600

Ny affjedring skal hjælpe Dennis Barth

Yokohama Cup
Gr. N 1600 

13/09/05 

Når sæsonens næstsidste afdeling i gruppe N. 1600 køres i weekenden på Padborg Park, stiller Dennis Barth op med en revideret undervogn på bilen.
 

Dennis Barth har i de seneste afdelinger i den lille Yokohama Cup gruppe N. 1600, haft visse besværligheder med bilen. Problemet har ligget i affjedringen, nærmere bestemt i støddæmperne. I forrige afdeling måtte Dennis Barth køre med defekte støddæmper, da der på løbsdagen ikke umiddelbart kunne skaffes nye. Løbene blev kørt med de gamle, så bilen var langt fra optimal. Ved Grand Prixet på Jyllandsringen var situationen noget lignende. I det første heat gik de nye støddæmpere i stykker, så andet heat måtte køres under lignende forhold som i forrige løb.


Dennis Barth klarede det flot på Jyllandsringen trods defekte stødæmpere
(Foto: Motorsporten.dk)

Men nu arbejder Dennis Barths mekanikere igen på sagen for at få udbedret støddæmperne. Samtidigt er bilen ved at få indstillet setuppet til Padborg Park. Det er en bane som Dennis Barth kender rigtig godt fra tidligere løb, men også fra flere tests. Målet for Dennis Barth er denne gang at få kørt så mange points ind på kontoen som muligt. Stillingen i klassen er den at Dennis Barth er placeret på sjettepladsen, med kun 6 points til femtepladsen og 29 points til fjerdepladsen. Og da der er 120 points at køre om endnu, tror Dennis Barth at et avancement så absolut er muligt.

Dennis Barth glæder sig igen til at se nogle af sine sponsorer som denne gang kun har godt en times kørsel til Padborg Park, så det er næsten en slags hjemmebane. Og mon ikke Dennis Barth som sædvanligt nok skal klare at beværte gæsterne både med mad og godt humør.

Dons

Læs mere om:
  • 18/09/05 - Padborg Park - Yokohama Cup Gr. N 1600
  •