Værre ser det ud for teamet. Her er festen i 2005 aldrig rigtig kommet i gang. Der har et par gange været tilløb til det, specielt på Imola og Hungaroring. Men helt i front er de ikke kommet. Det kan måske være en trøst og et håb for de italienske fans at Ferrari netop klarede sig godt på hjemmebane ved San Marinos Grand Prix. Det kunne jo være historien gentog sig. For alle fjernseere ville heller ikke være dårligt med en gentagelse af den spændende afslutning hvor Schumacher kæmpede forgæves for at finde en vej forbi Fernando Alonso. Ren kørsel fra begge kørere i en lang duel - det er Formel 1 når det er bedst.

Men kampen på Monza kommer sandsynligvis til at stå mellem McLaren og Renault. Og hvis en har en fordel, må det være McLaren. De har gennem sommeren vist en stor styrke, motoren virker stærk og kørerne er begge topmotiverede. Kimi Raikkonen halter godt nok gevaldigt efter i mesterskabskampen, men hvis Fernando Alonso bliver ramt af lidt af det uheld som tidligere har forfulgt finnen, kan hullet i hurtigt blive lukket.

Monza handler om fart og fart har McLaren masser af. Det store spørgsmål er som altid om bilen dennegang har tænkt sig at holde hele vejen hjem. Renaults force har sæsonen igennem været holdbarheden. McLaren har ikke råd til flere uheld, hvis håbet om guldmedaljer skal bevares. Sejren skal i hus og helst en 2. plads også. Og med Kimi Raikkonen og Juan Pablo Montoya har man folkene til at gøre det.

Hos Renault virker tingene lidt anderledes. Fernando Alonso er den ubestridte stjerne i det team og Giancarlo Fisichella virker som om han er kørt lidt ud på et sidespor. Og samtidig er det også tydeligt at han ikke er i stand til at levere toppræstationer med samme kontinuitet som de tre andre. Fisichella er ikke nogen dårlig kører, slet ikke. Men han er andenkører typen, og som sådan kan han være ganske værdifuld for et topteam. Renault ville være tjent med at klappe ham lidt mere på ryggen, specielt hvis man alligevel ikke er interesseret i en konkurrent til Alonso.

Toyota, Ferrari, BAR og Williams kan så ligge i slipstrømmen fra McLaren og Renault og kæmpe om de resterende pladser. Den interne kamp mellem de fire teams kan gå alle veje. Og de kan blande sig helt i front, eller de kan ryge ned bag Red Bull og Sauber. Forudsigeligt er det ikke. Ferrari er lidt svær at gætte for meget på. Deres Bridgestone dæk er en faktor der er lidt uberegnelig. Der er uden tvivl fart i bilen, omend den sikkert ikke ville være noget match for McLaren og Renault under nogen omstændigheder. Men meget afhænger også af hvordan dækkene opfører sig.

De tre Michelin hold er lidt lettere at vurdere. BAR har været gode på det sidste og måske er Jenson Button det bedste bud fra den gruppe, på en podieplacering. Toyota bilerne har ikke været så stærke som det ellers ud til at de ville blive. Men holdet er stadig nyt og det tager tid at lære. En ting er sikkert - den første sejr til det japanske hold er rykket betragteligt nærmere i år i forhold til sidste år.

Monza er en klassiker, en af de få tilbageværende. At se netop det løb er altid en fornøjelse, Formel 1 hører hjemme på den slags baner, fremfor mange af de moderne sterile og historeløse kreationer. Og sådan som VM ser ud i år, så skal der nok være spænding i løbet. Kimi Raikkonen har i al fald ikke tænkt sig bare at overgive sig og lade Alonso stikke af med den store pokal.

Martin Møller-Thomsen