Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup Gr. N 2000

Schantz ikke specielt tilfreds

Yokohama Cup
Gr. N 2000 

29/08/05 

Flemming Schantz glædede sig over at have været med til et flot Grand Prix på Jyllands-Ringen, hvor der var masser af spændende motorløb, men hans egne resultater var han ikke tilfreds med.
 

Weekenden startede med en tidtagning på regnvåd bane, noget der ikke lige er Schantz's bedste diciplin, og da der samtidig var et mekanisk problem på hans Peugeot 206 GTI racer - så valgte han at tage det stille og roligt.


(Foto: Motorsporten.dk)

Til den anden tidtagning, var banen tør, det mekaniske problem løst, så nu skulle der køres til.
Men med 40 kilos successballast samt ekstra 15 kilo ballast på grund af ændret grundudmåling, så opførte raceren sig ikke helt som forventet.
Den meget ekstra vægt fik de forreste støddæmpere til at gå i bund under de hårde nedbremsninger, og det fremmede bestemt ikke bremsevirkningen!
Schantz måtte derfor 'nøjes' med 12. startplads i det 25 biler store felt, dog var tidsforskellen op til den hurtigste kører kun 1,4 sekund.

Problemet med fjedre og støddæperne fik teamet løst til det første løb, men igen her måtte Schantz konstatere at de mange ekstra kilo havde stor indflydelse på bilens præstationer, og han måtte kæmpe hårdt både med bilen og konkurrenterne.
Han sluttede løbet på 10. pladsen, og sikrede sig dermed et lidt bedre udgangspunkt til det andet løb.


(Foto: Motorsporten.dk)

Med den megen ballast i raceren kæmpede Schantz andet løb igennem mod hårde odds, men han havde alligevel nogle spændende dyster med Chris Larsen i hans turbo Skoda - det blev dog en dyst som Schantz måtte se sig slået i, og han krydsede målstregen som nummer 9.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 28/08/05 - Jyllandsringen - Yokohama Cup Gr. N 2000
  •