Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Team AutoMester håber på gentagelse

Clio Cup - DK 
24/08/05 

Clio CupTeam AutoMester med kørerne Henrik Larsen og Per Poulsen, håber på en gentagelse fra Ring Djursland hvor kørerne satse sig på topplaceringerne i begge heats.
 

AutoMester kørerne Henrik Larsen og Per Poulsen kommer som sædvanligt når der skal køres motorløb, utroligt velforberedte. Siden jubilæumsløbet på Ring Djursland, er bilen gået igennem og man har fået tilpasset setuppet så det passer til Jyllandsringen hvor der skal køres i weekenden. Og da det er den helt store løbsweekenden i Danmark i form af Grand Prixet, så gælder det om at alle detaljer er på plads.

I som et led forberedelserne var de to kørere så sent som mandag på netop Jyllandsringen for at teste de seneste rettelser og ændringer. Der blev desuden afprøvet lidt forskellige ting, men om det er noget som skal bruges i de kommende afdelinger, holder kørerne selvfølgelig tæt ind til kroppen. Men hvad der også er vigtigt, er at man lige får banen ind i kroppen.


Bytter Per Poulsen plads med Henrik Larsen ...
(Foto: Motorsporten.dk)

Per Poulsen fortæller at, siden feltet sidst besøgte Jyllandsringen, er der kørt afdelinger på andre baner, så det er rart lige at få banens rytme ind i kroppen igen. Nu er det op til vejrguderne om de to afdelinger i weekenden bliver afviklet i vådt eller tørt føre. Henrik Larsen tilføjer at, mandagens test var rigtig god, og at man har fundet det rigtige setup. Ligeledes håber han og Per Poulsen at man kan gentage resultaterne fra Ring Djursland, hvor de to kørere satte sig på de første to pladser i begge afdelinger.


eller sætter Henrik Larsen sig igen på førstepladsen?
(Foto: Motorsporten.dk)

Selvom at de to Team AutoMester kørere tog sig af de to øverste podiepladser i begge afdelinger på Ring Djursland, så er absolut intet afgjort i klassen. Henrik Larsen er glad for den spænding som der er i klassen, der er stadig mange points at køre om, og flere kørere kan stadig nå at vinde klassen sammenlagt når sæsonens sidste løb er kørt.

Men der sker også noget uden for banen i weekenden. Teamet får bl.a. besøg af flere gæster fra AutoMester kæden, ligesom også Elf vil være repræsenteret. Det bliver derfor ikke kun på asfalten at kørerne og teamet får noget at se til, nej, også udenfor sker der noget. Så som vanligt får teamet og kørerne også travlt udenfor banen.

Dons

Læs mere om:
  • 28/08/05 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  •