Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup Gr. N 2000

Sommerpausen er slut

Yokohama Cup
Gr. N 2000 

17/08/05 

- og løbet på Ring Djursland gav gode resultater til Christian
Der har nu været en sommerpause på 6 uger og hvor andre sandsynligvis har nydt deres sommerferie, ja så har vi i Team No Limit Racing haft nok at se til.
 

Som de fleste nok ved så var det sidste løb inden sommerferien på Sturup Raceway ikke den bedste weekend vi har haft, Christians motor i Renault Meganen stod af, og Sprælles Peugeot lignede en der havde været med i et Stock Car race, så vi har knoklet med at få begge biler klar til Ring Djurslands 40 års jubilæumsløb.

Vi var selvfølgelig meget spændte på hvordan Christians racer ville kører, efter vi havde lagt den nye motor i. Vi havde desværre ikke haft mulighed for at komme ud at teste, så vi var fuldstændig på bar bund om hvordan det hele ville virke, derfor var træningen meget vigtig for os.
Det var desværre ikke gode nyheder, raceren kørte ikke som den skulle og den manglede fart på langsiden.


Christian Pedersen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Der blevet nu lavet nogle små justeringer til det første tidskørsel, og vi var meget spædte på om det ville virke, desværre fik vi ikke det resultat vi gerne ville have. Christian satte 9. bedste tid 1:00,242 og hvad værre var at Christian stadig ikke var helt tilfreds med hvordan raceren kørte, vores ændringer havde ikke gjort tingene bedre så vi måtte på den igen.
Nu blev den 2. tidskørsel endnu mere spændende, men igen måtte vi sande at det ikke var blevet bedre, det blev til endnu en 9. bedste tid 1:00,176, tiden var trods alt bedre men ikke markant som vi havde håbet, Christian var næsten et sekund efter de hurtigste, de to tidskørsler betød at Christian skulle starte 11'er til søndagens første heat, ikke det bedste udgangspunkt men vi ved også at når heatet går i gang så er Christian en haj til at kører sig helt frem i feltet, så vi var stadig optimister før søndagens heat.

Christian får en flot start og ligger 7'er efter de første par sving, og kampen om placeringerne er hård. Christian presser på for at komme yderligere frem i feltet, men han er også presset hårdt bagfra af andre som har samme intentioner som ham, så det er en travl dag på kontoret for Christian, forrest har Casper Lind Poulsen taget føringen skarpt forfulgt af Kurt Thiim, Kent Iversen og Søren Andersen. Desværre for Kurt Thiim får han racer teknisk defekt, og han må udgå af heatet.
Det betyder at Christian nu er 6'er, han kæmper nu om 5. pladsen i de næste par omgange af heatet, og over i skoven lykkedes det at komme forbi. Christian er nu 5'er og foran ham ligger René Hoff, men raceren har desværre ikke power nok ovre på langsiden og hver gang Christian kører sig op til René, så mister han det igen på langsiden. Heatet slutter med en sejr til Casper Lind Poulsen med Søren Andersen på 2. pladsen og Kent Iversen 3'er. René Hoff bliver 4'er og Christian 5'er. Et godt resultat for Christian, som også betyder at han skal starte 2'er i 2. heat.


Christian Pedersen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Det stod desværre klart at raceren ikke ydede det den skulle, og vi kunne ikke løse problemet ovre på banen, så Christian måtte kører med det han havde. Og en startplacering som 2'er er jo ikke det dårligste udgangspunkt. Igen får Christian en god start og ligger 2'er efter de første par sving foran ligger Flemming Schantz. Igen er kampen om placeringerne meget tæt og Christian har nok at gøre med at forsvarer sin placering.
Men det virker som en umulig opgave, han har alt for lidt fart over på langsiden og er gang på gang utroligt hårdt presset af de andre konkurrenter. Og desværre får Christian bremset en smule for sent, og René Hoff kommer forbi, Søren Andersen kommer også forbi og Christian er nu nede på 4. pladsen. Kampen om placeringerne fortsætter helt frem til sidste omgang, hvor Christian igen gør alt for at bevare sin 4. plads alle vil forbi hinanden og det hele ender med at Kurt Thiim smutter forbi Christian og henviser ham til 5. pladsen.

Det er dog trods alt en weekend med gode resultater, og vi vil nu bruge tiden inden Grand Prix Danmark på at få racerne til at yde optimalt, så vi er fuld kampklar til årets største løb.

Team No Limit Racing

Læs mere om:
  • 07/08/05 - Ring Djursland - Yokohama Cup Gr. N 2000
  •