Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Jubilæum med tæt race

Saxo Cup 
12/08/05 

Ved Ring Djurslands festlige 40 års jubilæumsløb den 6. og 7. august kørte OK Saxo Cuppen to gode løb, som var præget af tæt kamp i hele feltet.
 

En våd tidtagning gav en spændende startopstilling til de to løb, hvor især feltets unge kørere var med helt fremme og tog del i de bedste pladser. Leon Sørensen imponerede ved at være hurtigst både i warmup og tidtagningen og han reddede dermed bedste startposition til løb 1.
Men tæt efter ham kom Kenneth Jakobsen, der var så tæt at han snuppede den bedste plads til løb 2. Længere nede i feltet udkæmpede de pointførende deres egen private point-duel, som resulterede til, at andre nu blander sig i en tæt kamp om årets OK Saxo Cup mesterskab.

Løb 1:
Det lykkedes for Leon Sørensen at snuppe starten og med sig i indersporet havde han Thomas Wulff, der fik presset sig indenom Kenneth Jakobsen, som nu blev en del af en hård kæmpende gruppe, bestående af Tommy Nygaard, Dan Birkelev og Claus Christensen.
Mens Thomas Wulff jagtede den førende Leon, blev der i følgegruppen kæmpet så hårdt, at selv om Ring Djurslands asfalt var blevet udvider med flere meter, var der ikke plads nok. Det gik mest ud over Kenneth Jakobsen som fik revet en dækventil af og heller ikke Tommy Nygaard og Claus Christensen undgik lidt kropskontakt.
Foran lavede unge Leon Sørensen en lille fejl, og Thomas Wulff slog omgående til og snuppede førstepladsen. I stedet havnede Leon i armene på Dan Birkelev, som nu kørte hurtigste omgang. Det lykkedes for Leon Sørensen at slippe væk fra Dan Birkelev og optage jagten på den førende Thomas Wulff, og da de nåede målstregen var der ikke mange centimeter mellem dem.
Bag Dan Birkelev, Tommy Nygaard og Claus Christensen på de næste pladser arbejde Jørn Vestergaard sig op til sjettepladsen efter en mislykket tidtagning.

Løb 1 resultat:
1 Thomas Wulff, Valby, 13.12,138.
2 Leon Sørensen, Hjørring, 13.12.601.
3 Dan Birkelev, Herlev, 13.13,436.
4 Tommy Nygaard, Ikast, 13.15,547.
5 Claus Christensen, Århus, 13.17.028.
6 Jørn Vestergaard, Esbjerg, 13.17.761.

Hurtigste omgang kørt af Dan Birkelev, 59,217 sek.

Løb 2:
Det løb blev om end endnu mere tæt og spændende.
Kenneth Jakobsen forsvarede sin poleposition i alle løbets 13 omgange. Men efterfølgerne bestående af Thomas Wulff, Leon Sørensen og Dan Birkelev gav ham ikke ét sekunds ro. De fire kørere lå som en tæt sandwich, hvor man ikke kunne presse et frimærke mellem dem.
-Det var regulær kamp, hvor vi prøvede alt uden at ramme hinanden, sagde Thomas Wulff.
Her blev der ikke rokket ved placeringerne, men det gjorder der til gengæld bag dem. Tommy Nygaard mødtes igen med Claus Christensen, og denne gang blev til mere end bare kropskontakt med efterfølgende placering langt nede i feltet.
Christian Jakobsen fik problemer med gearkassen og måtte give afkald på femtepladsen, som til gengæld blev overtaget af Jørn Vestergaard, som endnu en gang havde arbejdet sig op gennem feltet bl.a. ved at køre så hurtigt, at han slog banerekorden.

Løb 2 resultat:
1 Kenneth Jakobsen, Roskilde, 13.14.205.
2 Thomas Wulff, Valby, 13.14.352.
3 Leon Sørensen, Hjørring, 13.14.712.
4 Dan Birkelev, Herlev, 13.14.853.
5 Jørn Vestergaard, Esbjerg, 13.15.638.
6 Rudi Larsen, 113.17.469

Hurtigste omgang kørt af Jørn Vestergaard, 59,181 sek. (banerekord)

OK Saxo Cup 2005 slutstillingen efter 12/18:(to dårligste ikke fratrukket)
1. Tommy Nygaard 276.
2 Thomas Wulff 269.
3 Dan Birkelev 250.
4 Claus Christensen 213.
5 Kenneth Jakobsen 205.
6 Jørn Vestergaard 172.


Læs mere om:
  • 07/08/05 - Ring Djursland - Saxo Cup
  •