Allerede under træningen gik det galt for Alexandro Zanardi han væltede i sin BMW skaden var desværre så stor på bilen så den ikke kunne klargøres til løbet, så Zarnardi som slap helt uskadt fra uheldet måtte se racet fra sidelinien.
På den halv våde bane var briten James Thompson hurtigst, men også tyske Dirk Müller viste at han behersker den svære regnvejrs teknik.
Senere da banen tørrede op til kvalifikationen var det pludselig den unge brasilianer Augusto Farfus, det satte hurtigste tid, han slog den ellers urørlige tid Jörg Müller havde sat tidligt i kvalifikationen, på de allersidste minutter. Men Andy Priaulx overraskede, med 50 kg succes ballast lykkedes det også ham at slå Jörg´s tid.
Så forrest i første løb 11 afd. af verdensmesterskabet lå Farfus med sin første pole i år.
Spa banens målstreg er flyttet til WTCC løbet og ligger ned af bakken efter La Source, men allerede kort efter starten går det op af Eau Rouge.
At starten går ned af bakke kan være en fordel for de forhjulstrukne, men det var BMW der kom bedst af sted og suveræn vinder af første løb blev Dirk Müller foran Andy Priaulx. Kampen om 3 plads var hård mellem Jörg Müller og Farfus og Jörg´s flotte overhaling af Farfus i sidste sving gjorde at Farfus kørte direkte ind i siden på Jörg´s BMW, de kørte side om side over målstregen. Men det var Jörg der kom først over og blev 3 er, senere blev Farfus disket og sendt bagerst og overlod 4 pladsen til kollega Tarquini fra Italien.
Dirk Müller fører mesterskabet og hans værste konkurrent, Italieneren Giovanardi så vi ikke meget til i første heat, men at ende på en 8. plads giver jo pludselig en pole til Giovanardi i 2 løb.
Men nu kører vejret pludselig med i løbet, for regnen begynder langsomt at vælte ned, alt er kaos da starten går, men Giovanardi bevarede overblikket og kørte sikkert med en føring gennem næsten hele løbet. Masser af dramatik som ikke kan beskrives, men stor underholdning for tilskuerne, det var et meget dramatisk 2 løb på Spa og spændingen sluttede først da alle var ovre målstregen.
De 3 forreste biler ramte hinanden i La Source, den eneste der slap forbi, ved at skære svinget fuldstændigt af var privat køreren D Áste, som derefter kom først over målstregen, efterfulgt af Giovanardi og på 3. pladsen kom en anden privat kører Tom Coronel.
At D Aste snød hjørnet af svinget var der ingen tvivl, hans sidste omgang blev kørt på 2.39.669 hele 3 sek. hurtigere end den hurtigste tid kørt i heatet af Farfus.
Efter præmie overrækkelsen fik italienske Stefano D Aste en tidsstraf på 3 sek., så vinderen af 2 løb blev Giovanardi med D Aste på 2. pladsen og hollænderen Tom Coronel på 3. pladsen. Flot kørt af de 2 private og Coronel reddede lidt af æren for Seat teamet som havde en skidt week end.
I mesterskabet er det stadig Dirk Müller der fører med 61 point, med Giovanardi på 2. pladsen med 57 point og Priualx har 50 point på 3 pladsen.
Det private mestersskab er det stadig tyskeren Marc Hennrici der fører over Tom Coronel.
Spa løbet bød ellers på et dejligt gensyn med den dansk anmeldte Peugeot 407, men de hårde betingelser med det skiftende vejr, var ikke lige det bedste for en debut i WTCC, men mon ikke næste løb den 27. - 28. august på Oschersleben vil give bedre muligheder for det danske team.
Løbet sendes live den 28/8 på Eurosport allerede fra kl. 9:00 med warm up og senere kl 15:00 med 13. og 14. afdeling af det spændende verdens mesterskab. Læs mere om: 30/07/05 - Spa-Francorchamps - WTCC |