Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Hill Climb

Munkebjerg Hillclimb i storform

Hill Climb 
02/08/05 

Skovene nedenfor Munkebjerg Hotel ved Vejle kommer søndag 7. august til at genlyde af skøn motorlyd, og adgangen til hele herligheden er gratis. Med 67 historiske biler fra Bugatti årgang 1925 til Porsche årgang 1981 er der lagt op til udflugt for enhver motorinteresseret familie.
 

Bakken fra Vejle Fjord og op mod Munkebjerg Hotel lægger igen asfalt til Munkebjerg Hillclimb. Ruten er før blevet kaldt Danmarks bedste til hillclimb, for de 1500 meter vej snor sig gennem skoven, så deltagerne virkelig kommer på arbejde bag rattet.

Men hvad der er nok så interessant for tilskuerne, er at ruten også er optimal for dem: Der er mulighed for at nyde de hurtige klassikere inde fra skoven langs store dele af ruten, og både ved starten, ude på ruten samt inde i depotet kan man komme helt tæt på bilerne og kørerne. Og uanset om man vælger at stå i den dramatiske hårnål, på den hurtige opkørsel mod målet eller følge forberedelserne i depotet er der gratis adgang. Kun tribunen lige ved mållinien koster - men herfra kan man så nyde løbet fra første parket. Skulle man trænge til en pause kan man trække sig tilbage til et let måltid og drikkevarer på plænen ved siden af depotet, og stadig kun være et stenkast fra begivenhederne.

Undervejs vil tilskuere kunne følge slagets gang via ikke mindre end tre speakere, der vil krydre de sportslige resultater med historier om bilerne og kørerne. Og speakerne er også noget for sig:
Legendariske Harry "Motor" Jensen dækker depotområdet, mens begivenhederne på ruten dækkes af Niels Jonassen, bilskribent, forfatter og tidligere formand for Historisk Motorsport Danmark samt Gorm Albrechtsen, mangeårig arrangør af Ringkøbingløbet for klassiske biler og motorredaktør på med benzin i blodet. Alle tre lever og ånder for biler og vil forsøge at gengive deres egen og deltagernes entusiasme fortælle om bilernes eget liv.

Løbet starter søndag kl. 9.00 med træning, og over middag begynder de tællende tidskørsler. Præmieoverrækkelsen finder sted kl. 16.45 i depotet. Man kan se ruten (og eventuelt køre en tur i en Triumph op af bakken) på MunkebjergHillClimb.dk, og her kan man også læse mere om klasseinddelingen og de deltagende biler.

Munkebjerg Hillclimb / Historisk Motorsport Danmark
Claus Ebberfeld


Læs mere om:
  • Munkebjerg
  • 07/08/05 - Hill Climb
  •