Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bridgestone Presents The Champ Car World Series Powered by Ford

Dalziel ud - Bremer ind

CCWS 
14/07/05 

Dale Coyne Racing kontrakt til Ronnie Bremer
Det var heldigvis ikke længe at Ronnie Bremer 'sad på bænken' før han igen fik en plads i Champ Car World Series feltet.
 

I dag blev det bekræftet at danske Ronnie Bremer bliver den sjette kører i raceren med nummer 19 i denne sæson.
Sandsynligheden tyder også på at han bliver den sidste kører i denne racer i år, da det forlyder at Dale Coyne Racing der ejer denne racer har fyret skotske Ryan Dalziel, og tilbudt Ronnie Bremer en kontrakt for resten af indeværende sæson, og det er vel at mærke en kontrakt hvor Ronnie Bremer ikke er økonomisk bundet op, men derimod en kontrakt han er blevet tilbudt på grund af sit talent.

For Ronnie Bremer er dette en god chance for igen af være tilbage i CCWS, efter at han forud for det foregående løb i Toronto blev udskiftet hos HVM Racing teamet.

"Jeg er lykkelig og stolt, det så ellers sort ud, men nu er resten af sæsonen på plads. Det har været dybt frustrerende og tidskrævende at forsøge at samle penge sammen, hver gang jeg troede at nu var den der, sprang sponsorer og investorer fra igen. Nu kan jeg sove roligt om natten, og bruge tiden 100% på at forberede mig til løbene. Jeg vil gerne sige tak til HVM fordi de har løst mig fra min kontrakt og takke for den fremragende behandling de har givet mig" - udtaler Ronnie Bremer.

På trods af det manglende løb i Toronto, så ligger Ronnie Bremer stadig på 13. pladsen i kørernes mesterskab, og med Dale Coyne Racing kontrakten har han gode muligheder for både at forsvare og måske forbedre denne position.

Dale Coyne Racing har været med i Champ Car siden 1984, de har endnu ikke vundet et løb, spanieren Oriol Servia var på dog på podiet for teamet i 2004, det var første gang siden 1996!

Første løb for Ronnie Bremer sammen med Dale Coyne Racing bliver allerede den kommende weekend i West Edmonton Mall Grand Prix of Edmonton i Canada.
Løbet vises på EuroSport.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 17/07/05 - Edmonton - CCWS
  •