Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup Gr. N 2000

Team Plumber fik lidt fremgang

Yokohama Cup
Gr. N 2000 

29/06/05 

Weekenden startede fornuftigt på den nye Sturup Raceway for de to Team Plumber kørere, René Hoff og Casper Lind Poulsen, der stillede op på den svenske bane med deres Peugeot 307 racere.
 

Casper Lind Poulsen lagde ud med at blive nummer 4 i den første træning med tiden 1:12,578, hvorimod René Hoff blev nummer 7 med tiden 1:13,521. Det var ikke en katastrofe, for det var en helt ny bane som alle skulle tilpasse sig.

Lørdag middag var den første alvorlige styrkeprøve på den nye asfalt, for her blev første kvalifikation kørt på en meget regnvåd bane, og her var Casper Lind Poulsen næst hurtigst med tiden 1:17,529, mens René Hoff var 5. hurtigst med tiden 1:19,284.


René Hoff under den første kvalifikation, der blev afviklet i regnvejr.
(Foto: Motorsporten.dk)

Dagens anden og samtidig sidste kvalifikation var en ren succes for Casper Lind Poulsen. Han var hurtigste mand med tiden 1:13,333, René Hoff var 3. hurtigst med tiden 1:13,624.
Den eneste der kunne følge med de to Team Plumber kørere var Kurt Thiim, som lavede denne sessions næstbedste tid, som var 1:13,418.
Det gav begrundet håb for gode resultater om søndagen.


Dette var hvad konkurrenterne så til Casper Lind Poulsen i den anden tidtagning.
(Foto: Motorsporten.dk)

Søndag morgen allerede lidt over klokken 8 var det første gang Gruppe N 2000 skulle på banen, det gik også godt for Casper Lind Poulsen, som kom hjem med en 2. plads kun passeret af Kurt Thiim. Klassens førende mand Kent Iversen måtte tage til takke med en 3. plads i dette heat.

René Hoff var igen forfulgt af uheld, og han måtte udgå efter blot 4 omgange med en ødelagt motor.
Allerede omgangen forinden havde bilen tabt noget kraft, og det var ikke muligt at reparere den til andet heat.
René glæder sig nu til en sommerpause, hvor batterierne kan blive ladet op igen, så han er klar til efterårssæsonen.

Dagens andet heat blev altså uden deltagelse af René Hoff, men kun med Casper Lind Poulsen til start i hans Peugeot 307.
Løbet blev en blandet fornøjelse for Casper, han satte hurtigste omgangs tid i løbet med tiden 1:12,096, men han blev i samme heat idømt strafbane for trængning af anden deltager, en straf som han ikke tog, derfor blev han idømt 5 straf sekunder for ikke at have gennemkørt strafbanen, tidsstraffen betød at han sluttede løbet på 6. pladsen.


Casper Lind Poulsen var eneste Team Plumber kører i det andet løb.
(Foto: Motorsporten.dk)

Efter denne weekend ligger Casper Lind Poulsen på 4. pladsen i mesterskabet med 154 point, René Hoff er på en samlet 13. plads med 87 point, og det er Kent Iversen der fører klassen med 237 point.

Der er 8 afdelinger tilbage, og næste gang Gruppe N 2000 er i aktion, er ved 40 års jubilæumsløbet på Ring Djursland, den 7. august.

Vejgaard

Læs mere om:
  • 26/06/05 - Sturup Raceway - Yokohama Cup Gr. N 1600
  •