Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Flot kørsel sikrede 2 podieplaceringer

Saxo Cup 
15/06/05 

- til HP-Racing i weekendens løb på Jyllands-Ringen
Der var glæde i Team HP-Racing efter weekendens to afdelinger i OK Saxo Cup på Jyllands-Ringen. Teamets nye kører Nick Reimersø beviste trods uheld at han er ved at få godt tag i sin Saxo, mens Thomas Wulff sikrede teamet to pokaler med en flot 2. og 3. plads.
 

Allerede i lørdagens frie træning beviste Thomas Wulff at han var godt kørende ved at sætte anden hurtigste tid et halv sekund efter Claus Christensen. En præstation der blev fulgt godt op i tidtagningen, hvor Thomas' hurtigste tid gav en startplacering som nummer 2 i heat I og anden hurtigste tid rakte til en startposition som nummer 3 til heat II. For Nick Reimersø var træningen en hård omgang. Nick kørte på godt brugte dæk, hvilket placerede ham på en tyvende plads ud af de 24. startende biler. I træning forbedrede Nick sin bedste tid med knap 1,2 sekund, men desværre rakte det kun til en startplacering som nummer 18 i begge heat.

Inden starten på heat I havde kraftigt regnskyl gjort banen glat som sæbe, og det kneb for alle deltagere at stå fast på det sorte underlag. Fra sin startplacering som nummer to kom Thomas super godt af sted i starten. Faktisk så godt at Thomas lå 1'er i sving 1 forfulgt af Dan Birkelev og Claus Christensen. Desværre røg en konkurrent af banen og der måtte safety-car ud indtil banens officials havde fået ryddet op. Ærgerligt, for Thomas havde fået åbnet et lille hul til sine forfølgere. Dobbelt ærgerligt for da løbet igen blev givet frit snuppede Dan nemlig sin første plads tilbage og til trods for et hårdt pres lykkedes det aldrig for Thomas at vinde den tilbage. Fra sin startplacering som nummer 18 kæmpede Nick en hård kamp med sine konkurrenter og efter 10 spændende runder i det glatte fører og nogle gode dueller kunne Nick krydse målstregen på 16. og sidste pointgivende plads.

Søndagens anden heat blev om muligt endnu mere spændende og dramatisk end lørdagens første. Fra tredje position kunne Thomas se Claus Christensen snuppe føringen, mens han selv tabte 2 pladser til Kenneth Jacobsen og Dan Birkelev efter en dårlig start. Men det var Thomas' weekend og allerede omgangen efter er han tilbage på tredjepladsen. I jagten på de to forreste kører Thomas sågar hurtigste omgangstid, men til trods for meget tæt kørsel lykkes det ikke Thomas at avancere yderligere inden det ternet flag. Også for Nick blev søndagens løb dramatisk. Efter at have zig zagget sig rundt om sine konkurrenter blev Nick offer for en konkurrents snurretur. I forsøget på at undgå kontakt snurre Nick selv rundt og de to rammer hinanden alligevel. Nick er dog i stand til at fuldføre løbet på en tilfredsstillende 17.plads.

Thomas fortæller:" Alt i alt en forrygende weekend for os. Herligt at kunne belønne alle teamets medlemmer og vores sponsorer for deres støtte, opbakning og gode humør. Det er især deres fortjeneste at weekenden forløb som den gjorde."

I den samlede stilling betød weekendens resultater at Thomas Wulff avancerer til fjerdepladsen, mens Nick indtager 19. pladsen. Næste løb i dette års OK Saxo Cup køres allerede i den kommende weekend på Ring Knutstorp.

HP-Racing


Læs mere om:
  • 12/06/05 - Jyllandsringen - Saxo Cup
  •