Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Blandet fornøjelse for Team AutoMester

Clio Cup - DK 
14/06/05 

Clio CupDer var både surt og sødt på menuen da Team AutoMester skulle gøre regnskabet op efter Juniløbet på Jyllandsringen. Det gav dog 2 podiepladser.
 

Team AutoMester kom til Jyllandsringen med forventninger om nogle gode resultater. Forventningerne blev delvist opfyldt. Desværre var det kun den ene af teamets kørere, der fik de gode resultater med hjem.

Tidtagningen lørdag som var vejrgudernes indflydelse, formede sig sådan at Henrik Larsen kvalificerede sig på femtepladsen, mens Per Poulsen havde det lidt sværere og måtte nøjes med elvte bedste tid. Per Poulsen beklagede da også at man ikke havde det bedste setup til våd bane, men det skal der gøres noget ved nu, så en test eller to i regnvejr er med i planlægningen for den nærmeste fremtid.


Per Poulsen i den meget våde tidtagning lørdag
(Foto: Motorsporten.dk)

I det første af søndagens to heats kom alt det sure. Henrik Larsen blandede sig straks i topstriden med Tom Pedersen og Jesper Davidsen. Netop duellerne mellem de kørere er altid garant for noget spændende race, og det var da heller ikke nogen undtagelse denne gang. Henrik Larsen fik erobret andenpladsen da Jesper Davidsen lige kiksede noget. Tom Pedersen var dog ikke til at røre, men Henrik Larsen fik dog på fornem vis kørt andenpladsen hjem. Per Poulsen var direkte uheldig i første heat. Allerede på første omgang måtte Per Poulsen udgå da han i en undvigemanøvre blev ramt af en anden kører. Da bilen var lidt ude af kontrol, blev han endnu engang ramt hårdt af en konkurrent, og det forårsagede at bagbroen blev bøjet og Per Poulsen måtte desværre udgå af heatet.


Henrik Larsen på podiets andet trin efter første heat
(Foto: Motorsporten.dk)

I det andet heat var der helt andre toner der spillede. Her var det næsten Per Poulsen der stjal billedet. Han fik kørt sig frem i feltet på fremragende vis, og sluttede løbet på fjerdepladsen og fik dermed gode og meget vigtige points på kontoen. Undervejs blev der også sat ny banerekord for Per Poulsens vedkommende. Henrik Larsen var igen i duel med Tom Pedersen og Jesper Davidsen. Her var modstanden dog for hård for Henrik Larsen. De to kørere formåede at holde Henrik Larsen bag sig, og det blev til tredjepladsen for Henrik Larsens vedkommende. Men to gange på podiet var absolut ikke utilfredsstillende for Henrik Larsen. Det var dog det øverste trin der manglede. Stillingen er nu den at Per Poulsen og Jesper Davidsen deler den samlede førsteplads og kun to points efter kommer Henrik Larsen og Tom Pedersen, så spændingen er mere end intakt i klassen.

Per Poulsens flotte comeback i andet heat skyldes i allerhøjeste grad mekanikerne i AutoMester teamet. På mindre end én time lykkedes det at afmontere den defekte bagbro og montere en ny på Per Poulsens bil, og dermed var han klar til at deltage igen. Fra begge kørere lyder der en stor ros til alle i teamet for den kæmpe indsats. Men det var ikke den eneste store indsats i teamet. Teamets sponsor, som også lægger navn til teamet, havde inviteret gæster, og teamets køkkenchef, Birgit Petersen, får ligeledes en kæmpebuket roser for at servicere gæsterne med mad både om formiddagen og i middagspausen.

I den nærmeste fremtid skal bilerne serviceres inden det går løs igen. Henrik Larsen tager allerede på onsdag til Sverige for at teste, så der er travlhed inden da på værkstedet. Per Poulsens bil skal have et større gennemsyn inden den er klar. Det er endnu ikke klart om han når at teste inden det går løs i Sverige om små to uger hvor Sturup Raceway lægger asfalt til endnu en spændende afdeling i Fleggard Renault Clio Cuppen.

Dons

Læs mere om:
  • 12/06/05 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  •