Indsats godkendt |
Danish Touringcar Challenge 13/06/05
|
|
- hos Team Connection Inkasso 3. afdeling i DTC vil blive husket for KAOS i lørdagens tidstagning. Samtidig med at vejrguderne åbnede sluserne, kørte de 25 toptrimmede racere på banen. Udstyret med tørvejrsdæk blev tidstagningen en blandet fornøjelse. |
|
"Vi havde håbet at sætte en fantomtid med tørvejrsdæk, mens banen endnu var tør - vi kan blot konstatere, at det var en fejlsatsning".
Knap havde Mike og BMW'en fundet speeden, før de sidste 10 minutter af tidstagningen blev aflyst. Resten af tidstagningen blev kørt sidst på eftermiddagen.
I den første tidstagning lå BMW'en nr. 15 - mens 2. tidstagning var mere tilfredstillende med en flot 8. plads og dermed adgang til den eftertragtede Superpole konkurrence.
Desværre valgte DTC-organisationen lørdag aften at underkende 2. tidstagning pga. tekniske fejl på banens anlæg. Dette gav teamet, Mike og BMW'en store udfordringer til søndagens løb, hvor vi jo så skulle starte fra en plads som nr. 15.
Kødannelse
Fra startgriddens plads som nr. 15 ligner de andre biler én lang kø - træls og ufremkommelig. Men heldigvis gælder færdselsloven ikke på Jyllands-Ringen, og Mike kunne zig-zagge sig igennem feltet.
Efter en forrygende start, lå BMW'en som nr. 11 i første sving. Her var flere stærke rivaler i pirvatcuppen blevet passeret.
Efter løbet meddelte teamet at INDSATSEN VAR GODKENDT. Mike drog glad fra banen med en 3. plads i cuppen - og tilhørende pokal samt en samlet 10. plads
Team Connection Inkasso har en ambition om at genvinde DTC-cuppen. Det har vi sagt mange gange før - og vi siger det gerne igen. I weekenden oplevede vi tekniske udfordringer som satte os tilbage i pre-finalen, og som kun var delvist udbedrede i finalen.
Vi kæmpede og betragtede resultatet som meget tilfredsstillende, omstændighederne taget i betragtning. Der er ingen tvivl om at vores bil - i perfekt trim - hører til blandt feltets hurtigste - og vores chauffør blandt de bedste. VI ER MED FOR AT VINDE - til glæde for vore sponsorer og til glæde for os selv!
STATUS:
Nr. 2 i Cuppen, nr. 9 samlet og 6 løb tilbage
Team Connection Inkasso Læs mere om: 12/06/05 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge |
|
| |