Den kommende weekend, 11. og 12. juni, slår Jyllands-Ringen portene op for Juniløbet, og det bliver første gang i fire uger at de to fynboer skal ud og køre Clio Cup race.
Per Poulsen ankommer til Jyllands-Ringen som den førende kører i mesterskabet, hvor Henrik Larsen i øjeblikket er placeret på tredje pladsen.
Per Poulsen og Henrik Larsen følges pænt ad i Clio Cup mesterskabet, hvor de nu ligger på henholdsvis første og tredje pladserne. (Foto: Motorsporten.dk)
Henrik Larsen:
"Der har ikke været andet at lave på bilerne end almindelig service, så var de klar igen, så nu ser jeg frem til weekenden. Juniløbet er altid sjovt, samt noget helt særligt, da vi her skal have mellem 50 og 100 gæster i teamet, så der bliver nok at se til, også uden for banen."
Per Poulsen har, udover at gøre raceren klar, også været på Jyllands-Ringen og teste i sidste uge.
"Ved testen på Jyllands-Ringen fandt vi et rigtig godt race setup, og så må vi så se hvordan det går med tidtagningen, men vi har lidt formodninger om hvad der skal til, og så er det ellers bare om at holde kablet stramt!"
Udover deltagelsen i Juniløbet, planlægger AutoMester teamet at deltage i en testdag på Sturup Raceway i Sverige, hvor de efterfølgende afdelinger af mesterskabet skal køres. Hr. Nielsen
Læs mere om: 12/06/05 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK |