Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans - testdag

Svær præ-test i vente for Audi

Le Mans
testdag 

04/06/05 

Le MansDette års præ-test på søndag den 5. juni bliver ekstrem vigtig for de tre privat-Audi'er, der stiller til start. Et nyt reglement gør nemlig situationen særdeles vanskelig for R8-modellen i år, idet arrangøren ACO har valgt at handicappe ældre biler med 50 kilos ekstra ballast samt begrænse luftindsugningen!
 

"Det er en ordentlig kamel at skulle sluge, men ACO vil gerne have lidt spænding ind i løbet igen. Samtidig har ACO ønsket at lokke nye teams til, og det er så gjort på den måde, at 2005-biler kan køre med lavere vægt og større restrictor. Ifølge vores motorsportschef Dr. Ullrich betyder de nye regler, at Audi'en får 30 heste færre til at flytte 50 kilo mere. Det er i sig selv et stort handicap, men yderligere skal vi til at arbejde fra scratch med hensyn til setup. Bilen er helt anderledes at køre nu, idet den er mindre tilgivende og adræt, så jeg er meget spændt på, hvordan de tre Audi'er vil klare sig i præ-testen," siger Tom Kristensen fra Brno.

Danskeren skal nemlig i denne weekend køre sæsonens fjerde DTM-afdeling, og da også Allan McNish er til stede i Tjekkiet, er testen på Le Mans lagt i hænderne på JJ Lehto/Marco Werner og Emanuele Pirro/Frank Biela.

"I Champion-teamet har vi den lille fordel, at vi kan hente data fra to biler, mens det franske Oreca-team har prøvet at køre med de nye Le Mans-regler i 1.000 km-løbet på Spa. Her viste den nye Pescarolo sig meget hurtig, og Audi'erne vil helt sikkert ikke længere være de hurtigste over en omgang på Le Mans. I stedet skal vi i løbet fokusere på R8'erens fantastiske pålidelighed og FSI-motorens gode benzinøkonomi. Da Lehto var så uheldig at crashe på Mid-Ohio i en undvigemanøvre, stiller "min" bil i pretesten op med en monocoque fra 2001, men den er desværre heller ikke helt på toppen. Det er faktisk samme monocoque, som jeg smadrede i finaleløbet på Road Atlanta. Imens forsøger Audi i Ingolstadt at reparere den crashede monocoque, og hvis den består en vridningstest, bliver den sendt til Le Mans. Med andre ord er vores betingelser i år ikke optimale, men det må vi bare tage som en udfordring," siger Tom K.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 05/06/05 - Le Mans - Le Mans testdag
  •