Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup 1601-2000cc

Friweekend - og alligevel ikke!

Yokohama Cup
1601-2000cc 

31/05/05 

Yderligere et par DTC-profiler var i aktion i weekenden
Vi har tidligere i dag kunnet fortælle om et par af deltagerne i Danish Touringcar Championship, som rent faktisk ikke brugte forgangne weekend til en friweekend, men derimod til en test- og arbejdsweekend.
 

Men Michael Klostermann, Gørløse, og Klaus Verner, Silkeborg, var ikke de eneste personligheder fra DTC-cirkusset, der ikke kunne undvære lugten af savsmuld i weekenden.

Kim Lund, Silkeborg, var en tredje kører fra årets DTC-felt, der valgte at deltage i Ring Djurslands Special Saloon Festival, men det skete ikke i hans normale og potente DTC-Renault Megane. I stedet kørte han i teamets anden Renault Megane, der er den diesel-udgave, som Kasper Jensen, Aalborg, tidligere har kørt i Yokohama Cuppen, og med den endte midtjyden de to løb på henholdsvis ottende- og tiendepladsen.


Kim Lund Johansen alias 'Diesel' stillede op i en Renault Megane på Ring Djursland.
(Foto: Motorsporten.dk)

Dermed blev Kim Lund bedste DTC-personlighed i Yokohama Cup 2000, for selv om der ikke var nogle af hans rivaler fra Danish Touringcar Championship, så var der et par andre kulissenavne på deltagerlisten. Flemming D. Olsen, Roskilde, er til daglig teamchef for Team Den Blå Avis, men i denne weekend havde den tidligere rallycross-Danmarksmester valgt selv at sidde bag rattet af en racerbil, og det blev til placeringer i de to heats som henholdsvis nummer atten og fjorten - endda lige foran teamkammeraten Peter Olsen, Havdrup!


Flemming D. Olsen i Peter Olsen's Peugeot 206 GTI.
(Foto: Motorsporten.dk)

Begge DTC-kørere endte dermed foran Michael R. Jensen, Roskilde, der faktisk også har DTC-relationer. I de to seneste sæsoner var Volvo S40-køreren således fast mand i Renault Sport-teamet, men nu koncentrerer han sig fuldt ud om Yokohama Cuppen, hvor hans gamle chauffør, Kurt Thiim, Luxembourg, faktisk var fast deltager på præmiepodiet i weekenden i Yokohama Cup 2000!


Michael R. Jensen kører i år Volvo i Gruppe N 2000.
(Foto: Motorsporten.dk)



Læs mere om:
  • 29/05/05 - Ring Djursland - Yokohama Cup Gr. N 2000
  •