Henrik Jensen og Leif Heick |
DM Rally 31/05/05
|
|
- overvandt startproblemer i DM2 Dantherm rally Lørdag 21. maj rullede Henrik Jensen og Leif Heick frem til start på prøve 1 og lige inden starten gik, blev de klar over at samtaleanlægget ikke virkede. |
|
18 km. hastighedsprøve lå foran dem og kommunikationen fra 2.køreren til 1. køreren er umulig. Eller skal vi sige næsten umulig. Hvad gjorde man før intercom blev opfundet? Man råbte meget højt, pegede og gestikulerede det bedste man havde lært og det var præcis hvad Leif Heick gjorde. Og så kørte de en god tid hjem på prøven alligevel.
Samme kommunikationsform måtte benyttes på prøve 2, før fejlen blev fundet ved næste service.
Resten af det spændende og velorganiserede rally forløb uden problemer for de hurtige Peugeot-folk. Peugeot'en gik som et klokkeværk på de sommertørre hastighedsprøver. Måske lidt for tørre efter Henrik's smag. Konkurrenterne gasser på under disse optimale forhold og specielt Max Christensen i Honda udnyttede dygtigt de hurtige hastighedsprøver.
(Foto: Henrik Jensen Rallyteam)
Ved mål var Henrik og Leif 18 sek. efter Max Christensen i klassen og dermed byttede de roller fra DM1. DM-stillingen er nu lige for de 2 hold.
Generelt blev Henrik Jensen og Leif Heick nummer 11 af 62 startende. Heriblandt en flok norske Peugeot 206 RC'ere i en mild gruppe A-tuning. Ingen af dem formåede dog at true det danske Peugeot 206 RC hold, men oplevelsen af de mange ens biler gav publikum noget særligt i dette rally.
Henrik Jensen Rallyteam Læs mere om: 21/05/05 - Viborg - DM Rally |
|
| |