Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Ændret kvalifikationssystem

Formel 1 
24/05/05 

I går blev det officielt bekræftet, at kvalifikations- systemet i Formel 1 nu igen bliver ændret, og det sker med virkning fra Europas Grand Prix på Nürburgring den kommende weekend.
 

Lige siden man med udgange af 2002 sæsonen gik bort fra kvalifikationssystemet med to gange en times kvalifikation, hver med 12 omgange til rådighed for kørerne, så har der været stor kritik at kvalifikationerne, både fra kørere, teams, baner, publikum samt ikke mindst TV stationerne.

Op til denne sæson ændrede FIA igen på kvalifikationssystemet, således af der kørtes to kvalifikationsrunder, en om lørdagen og en om søndagen, hvorefter de to tider blev lagt sammen, og herudfra formede man så startgridden.
Det var FIA's håb at denne form for kvalifikation ville gøre det mere retfærdigt, ligesom der gav publikum yderligere en mulighed for at se Formel 1 racerne på banen søndag formiddag, efter at warmup'en var blevet afskaffet.

Det har dog vist sig at systemet ikke holdt, og at TV selskaberne ikke var villige til at afsætte tid til to kvalifikationer, ligesom publikum ikke fandt det særligt interessant med kun en bil på banen af gangen.

Dette har fået FIA World Motor Sport Council og Formula One Commission til endnu en gang at ændre kvalifikationssystemet, men alt havd de har gjort er 'blot' at gå tilbage til det format som blev brugt sidste sæson - altså en kvalifikationsrunde lørdag eftermiddag, hvor kørerne er på banen en og en, for at sætte deres kvalifikationstid på en flyvende omgang.

Hvem vinder, og hvem taber, på denne 'nye' udvikling?
Team, kørere og dækfabrikanter er sikker tilfredse med at kunne spare lidt på materiellet, TV selskaberne kan lettere finde plads til en frem for to kvalifikationsrunder, så de er sikker også tilfredse.
Taberne bliver igen banerne og tilskuerne, banerne får sværere ved at trække folk til når ikke der er mere Formel 1 kørsel end tilfældet nu bliver, og for tilskuerne bliver underholdningsværdien tilsvarende lavere!

Er det mon det FIA ønsker?

Hvorom alting er, så er det en enstemming beslutning mellem FIA og de ti Formel 1 teams, og ændringen træder i kraft med det samme, således at der til Europas Grand Prix den kommende weekend kun køres en kvalifikationsrunde om lørdagen, den afvikles i tidsrummet fra klokken 13:00 til 14:00.
Startrækkefølgen til denne endelige kvalifikationsrunde bilver i omvendt rækkefølge at det foregående Grand Prix løbs resultat, altså er vinderen af det foregående løb sidste mand ude i kvalifikationen.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 29/05/05 - Nürburgring - Formel 1 - FIA F1
  •