Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Det startede godt

DM Rally 
24/05/05 

Lars Møller og team Citroen-Racing deltog den 21. maj i DM2 i Skive og omegn hvor Viborg motorklub, i samarbejde med Dansk Rally Forening havde fundet flere kanon gode prøver frem, til glæde for både deltagere og tilskuere.
 

Efter teamets ringe resultat ved DM 1 i Hobro var planen helt klar, der skulle gives gas fra morgnen af, for der bliver nemlig ikke givet noget ved dørene i klasse N2. Klassens yderligere deltagere tæller 2 Peugeot,er og 2 Citroen,er og dagens delmål var helt klart at blive bedste Citroen i klassen.

Starten går på prøve 1 Lånum og der bliver gået til den fra første meter ,lidt uheldigt er det dog, at vi bliver lukket ind lige efter en Morris maskot som vi henter lidt ude på prøven og det er ikke så nemt at komme forbi, men det lykkes og Lars er fast besluttet på at indhente det tabte og der bliver angrebet voldsomt alle steder på prøven helt uden at komme ud af sporet.
Da vi går i mål har vi indtryk af at det var gået ok, også selv om vi helt klart valgte de forkerte dæk, vi troede nemlig på regnvejr.

Prøve 2 Ingeniørregimentet var næste udfordring og en prøve med grus er lige noget for Lars og der bliver da også holdt fuld hane på og det går da også godt, lige indtil vi skal gå fra SF sten ind på en lille markvej, hvor ned bremsningen kommer lige sent nok og indgangs farten bliver for høj og vi skrider da også ned i en lille grøft men Lars holder på og kører bare op igen formodentligt med lidt tids tab til følge.

Ved service bliver vi noget overasket over at få at vide, at vi fører klassen og selv om vi føler det er gået godt, havde vi godt nok ikke regnet med at vi havde kørt fra Ole Jensen og Torben Sørensen begge i Peugeot .

Prøve 1 og 2 skal efter service så gennemkøres igen og det bliver med samme iver som i første gennemkørsel og vi er nu 9 sek. foran og efter yderligere en service pause skal kaserneprøven gennemkøres 2 gange, hvor det dog kniber noget med at følge med og der er nu kun 1 sek. ned til Ole Jensen.

På prøve 7 og 8 går Ole Jensen og Torben Sørensen forbi og en udbremsning på det gamle betonværk og en defekt bæreamsbøsning hjalp nok ikke på det. Der er dog nu kun 1 sek. op til Torben Sørensen og han skulle få kamp til stregen, men på anden sidste prøve (Søby) går det rivende galt.
Efter kun 1 omgang udbremser vi Saxo'en ved indgangen til gruset og Lars frygter vi er punkteret, men giver alligevel fuld gas ind over grus stykket og ud på asfalten igen og efter en enkelt bremse prøve gætter vi på højre baghjul, dog uden at være sikre fortsætter vi med fuld fart, bremser ned til H2 ved banen og alt virker ok, tager alle 5,erne med fuld fart om mod chikanen, men her står det klart at det er højre baghjul da bilen skrider ud i svinget i chikanen og dækket er nu næsten gået helt i opløsning.
Bilen bliver nu næster umulig at styre og vi lunter i mål og må se i øjnene at det er slut 2 pladsen er ikke mulig at nå, der er sat alt for meget tid til og meget nedslået bliver der da heller ikke satset på den sidste kaserne prøve da 3 pladsen var sikker.

Når alt kommer til alt havde det alligevel været en fantastisk dag hvor vi kom hele følelsesregistret igennem og fik vist konkurrenterne at der bliver kamp om placeringerne i denne klasse og vi glæder os allerede til næste kamp på Fyn til DM 3.

Endeligt tak til Viborg motorklub og Dansk Rally Forening for et rigtigt godt arrangement i fantastiske omgivelser.

Citroen-Racing


Læs alt om Dantherm Rally 2005
Læs mere om:
  • 21/05/05 - Viborg - DM Rally
  •