Udsolgt, men ledige pladser |
Baner 30/05/05
|
|
Det er stadig muligt at sidde ned ved Juniløbet Interessen for Danish Touringcar Championship bare vokser og vokser. Et synligt bevis herfor har arrangørerne af Juniløbet på FDM Jyllandsringen. |
|
For selv om tredje afdeling af DTC først finder sted den 11.-12. juni, så må man allerede nu melde udsolgt af tillægsbilletter til banens bænketribuner.
Det betyder imidlertid ikke, at det er for sent at komme til at sidde ned, hvis man ikke allerede har bestilt sine billetter via DTC Shoppen.
På FDM Jyllandsringens permanente stoletribune er der fortsat masser af plads. Men ikke nok med det. Løbsarrangøren har også valgt at sætte prisen for tillægsbilletterne til denne stoletribune ned fra de hidtidige 100 kroner til 70 kroner. Denne pris vil i øvrigt være gældende for resten af sæsonen på FDM Jyllandsringen. Læs mere om: 12/06/05 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge |
|
| |