Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

American Le Mans Series

Mid-Ohio preview

ALMS 
19/05/05 

American Le Mans SeriesALMS løbet på Mid-ohio er årets 3. afdeling af American Le Mans Series mesterskabet og samtidig det sidste racerløb der køres i den serie inden 24 timers løbet på Le Mans.
 

Der er tilmeld 25 biler og de fordeler sig på 4 klasser. 5 LMP1 biler, 5 LMP2 biler, 6 GT1'er og 9 GT2'er.

Løbet er et helt ordinært 2 timer og 45 miuters løb, og kan derfor ikke bruges til som en holdbarheds test, dog vil de deltagende Le Mans teams nok bruge løbet til at finpudse formen på kørerne. På den anden side er det en anelse risikabelt at køre løbet i USA, set i lyset af at flere af de deltagende teams skal køre den officielle testdag på Le Mans den 5. juni 2005, så der skal helst ikke komme for mange skader på bilen.

LMP1 klassen domineres igen af Dyson Racing Team og ADT Champion Racing, men denne gang kommer Zytek Engineering også med en Zytek 04S.

Vi skrev her på siden for nogen tid siden at Essex ville komme til start med deres Zytek, og her er den så.
Zytek Engineering kommer til start med en Zytek 04S, den bil de havde tilmeldt til årets Le Mans, og desværre blev vraget. Bilen skal på Mid-Ohio køres af Hayanari Shimoda og Tom Chilton. Jeg kan så undre mig over hvorfor dette team netop synes at 3. afdeling af ALMS mesterskabet er interessant.

Når det så er sagt, så bliver meget interessant og se denne Zytek 04S kæmpe imod specielt de to Audi R8'er.
Senest da Essex Zyteken kørte imod en R8'er på Spa Francorchamps fik den blå Audi tæsk, og jeg vil bestemt ikke påstå at det ikke kan ske igen, og jeg er overbevist om at den flotte racerbil kan køre de knapt 3 timers race for fuld damp.

Jeg satser højt her og siger at Zytek 04S raceren vinder dette løb skarp forfulgt at de to Champion racere.
Vi skal dog ikke underkende Dyson Racing Teamet styrke. Deres to MG Lola B01/60 AER viste tænder ved sidste ALMS løb, og det var sort uheld at de ikke slog Audi teamet.

Set udefra ser Audi R8'eren efterhånden stægget ud, og restriktionerne som i år er pålagt de aldrende LMP900 biler ser ud til at have taget pusten fra dem, så det bliver ikke en 'walk over' sæsson for R8 raceren.

LMP2 klassen indeholder 5 biler, 2 fra Telesis Intersport Racing, Lola B2K/40 Judd og Lola B05/40 AER, her ud over kommer van der Steur Racing Inc. med en Lola B2K/40 AER turbo. Miracle Motorsports kommer med en Courage C65 AER og B-K Motorsports Inc. kommer med en Courage C65 Mazda.

Favorit rollen i denne klasse må tilskrives Telesis Intersport Racing og deres Lola B05/40 AER, dog med Miracle Motorsports som dark horse.


(Foto: ALMS)

GT1 klassen kommer med 6 biler, og her er Corvette Racing absolut favoritter med deres to Chevrolet Corvette C6-R racere. Dog er ACEMCO Motorsports tilbage med deres Saleen S7R og den store bagvinge, men jeg vurdere at GM teamet er så højt oppe i gear at de både må og skal vinde denne klasse, også set i lystet af Aston Martins sejr i sidste weekend i FIA GT serien.

Ud over de nævnet kommer Pacific Coast Motorsports med en Corvette C5-R, Maserati Corse med en Maserati MC12 og Carsport America med en Dodge Viper. Men disse biler både må og skal Corvette C6-R kørerne slå, om ikke andet så bare for at være psykisk på højde med Aston Martin før Le Mans.

GT2 klassen domineres som altid af Porsche 911 GT3 RSR, dog brydes dette af Panoz Motor Sports og deres to Panoz Esperante GTLM, som ved sidste afdeling af ALMS viste at de er helt på højde med Porsche.

Jeg vil endnu engang både tro og håbe på en Panoz Esperante GTLM sejr, for det vil absolut give de mange Porsche teams noget at tænke over inden Le Mans, og det ville måske give et lidt mere spændende GT2 race.

Vejgaard

Læs mere om:
  • 22/05/05 - Mid-Ohio - ALMS
  •