Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup

Buler og Pokaler

Yokohama Cup 
19/05/05 

Sæsonens 2. ræs på Padborg Park, blev en weekend med det hele for Team No Limit Racing
Efter åbningsløbet på Jyllands Ringen skulle vi hjem at lave bremserne på Renaulten, og lave gearkassen på Peugeoten. Så det var med lidt bange anelser at vi drog af sted til Padborg Park.
 

Heldigvis fik vi hurtigt svar på at Renaulten i hvert fald var i orden, ved morgentræningen var tilbagemeldingen fra Christian at bremserne virkede perfekt. Desværre var melding fra Sprælle at der stadig var problemer med gearkassen.
Man havde uheldigvis lagt de to klasser sammen, hvilket betyd at der var fælles tids kørsler. Men de to klasser besluttede hurtigt at "dele" de to tids kørsler, det er trods alt nemmere at sætte en god tid med færrest mulige biler på banen, selvom at det betød at v kun havde en chance for at sætte en god tid.
Den første der skulle i ilden var Sprælle, og han havde jo trænet på Padborg Park så der var basis for at sætte en god tid.


(Foto: Motorsporten.dk)

Og minsandten om ikke Sprælle satte 6. bedste tid 1:12,486, en flot præstation når man tænker på at han er nødsaget til at holde på gearstangen konstant for ikke at den skal springe ud af gear. Med andre ord, én arm at styre med hele vejen rundt på banen...!!!
Nu var det så Christians tur til at køre sin tids kørsel, også han havde trænet på Padborg Park så optimismen var intakt. Det gik dog ikke helt som vi havde forventet og selvom det blev til en 6. bedste tid 1:10,791, så var Christian ikke helt tilfreds med bilen. Bremserne var perfekte, men han syntes den manglede noget power. Alt taget i betragtning var det nu alligevel to gode tidskørsler, som var et godt udgangspunkt til søndagens heats.

Søndagens første mand på banen var Sprælle, og med hans placering som 6'er var der gode muligheder for at være helt med fremme i heatet.
Desværre kommer han ikke helt så godt fra start, og mister et par placeringer så nu var det bare om at kører sig op igen. Foran sig har han Jesper Arentsen i sin VW Lupo GTI, og bagfra presser Rune Padkjær i sin BMW Mini Cooper voldsomt på.
Sprælle kæmper virkelig hårdt for at komme forbi Jesper, men han gør sig bred hele banen rundt og er ikke nem at komme forbi. Men på 5 omgang mister Jesper pludselig al farten i sin Lupo, og Sprælle er nødt til at lave en voldsom opbremsning, som resultere i at Rune Padkjær påkører ham bagfra. Han kommer dog i gang igen, og sætter jagten ind på Rune, som er kommet forbi ved uheldet. Det lykkes for Sprælle at bremse sig forbi Rune for enden af langsiden, men nu er der desværre for langt op til de næste og han må tage til takke med en 8. plads. Skaderne på bilen var heldigvis ikke så voldsomme, og det er ikke noget problem at blive klar til 2. heat.

Næste mand på banen var nu Christian, og her var der ingen tvivl om at Christian ville gøre alt for at avancere fra sin 6. plads. Christian laver en flot start, og ligger på 5. pladsen, herefter overhaler han Flemming Schantz nede i Big Mac kurven og er nu på 4 pladsen.
Nu går jagten ind på de forreste som er Kent Iversen, Rene Hoff og Casper Lind Poulsen, det er tydeligt at Christian henter ind på de forreste og det er kun et spørgsmål om tid før han når op til dem.

Men så sker uheldet, under den tumult der altid er under en start er der en af den andre som har fået revet sit bundkar af bilen, og da de førende kommer rundt kører de lige ind i alt den olie som ligger på banen. Og så går det galt, Kent Iversen klarer lige med nød at næppe at holde bilen på banen, men Casper Lind Poulsen kører direkte ind i Rene Hoff, Christian kører ind i Casper, og Flemming Schantz kører ind i Christian...!!!
Uheldet er så voldsomt at alle, på nær Kent Iversen, udgår af heatet på den følgende omgang. Utroligt ærgerligt for alle sammen, som var uden skyld i påkørslerne af hinanden. Desværre betød det også at Christian skulle starte 16'er i 2. heat.


(Foto: Team No Limit Racing)

Som sædvanligt yde Team No Limit's "mekkere", Brian Børger og Jimmy Nielsson en fantastisk indsats og fik bilen klar til 2. heat. Det er altså ikke kun i DTC at mekanikerne kan yde flotte præstationer...!!!

Nu var det så tid til at få Sprælle ud til sit 2. heat, og her var ingen slinger i valsen et var bare om at komme ud af starthullet og give den gas fra starten.
Og Sprælle får en rigtig flot start, hvor han udnytter den plads der er udenom alle de andre... Men ak og ve...!!!
Bilen kan ikke komme i 3. gear og Sprælle er nødt til at liste stille og roligt ud af banen igen. Os der kender Sprælle ved godt at han kommer igen til det næste løb på Ring Djursland, han er ikke sådan at slå ud af kurs.

Christians 2 heat var samme recept, fuld gas fra starten, og alle der kender Christian ved at er der noget som kan sætte ham op til så er det når han har alle odds imod sig. Og ganske rigtigt, Christian får en super start og snupper 6 placeringer og kommer op på en 9. plads efter de første par sving.
For enden af langsiden på 1. omgang er der et par biler som har kontakt, og det udnytter Christian til at kører sig op på 5 pladsen..!! Så efter første omgang har Christian kørt sig 11 pladser op.. Kanon godt gået.. Herefter går jagten ind på de 4 første. Søren Andersen og Kim Holmegaard er hårdt presset af Kent Iversen som jagtes af Michael "Skipper" Pedersen med Christian lige bag sig, og for enden af langsiden går Christian forbi "Skipper", nu er han på 4. pladsen.
Foran er Kent Iversen gået forbi Kim Holmegaard, så han er næste i rækken for Christian. Der går ikke lang tid før Christian her helt oppe ved Kim, og i svingkombinationen efter målstregen, går Christian forbi Kim. Næste er Søren Andersen, og med 5 omgange tilbage kan Christian godt nå at hente Søren. På 8. omgang har Christian kontakt med Søren, og nede i Big Mac kurven går Christian forbi. Det er nu kun Kent Iversen som er foran Christian. Men Kent er for langt foran og Christian har ingen mulighed for at kører op til ham, så Kent løber også med sejren i 2. heat, men Christian kommer ind på en fantastisk flot 2. plads.


(Foto: Team No Limit Racing)

Super flot kørt af Christian, som endnu en gang beviser at han er gjort af det rigtige stof...!! Eller sagt på en meget populær måde: "Så kan de lærer det, kan de."
En weekend son havde det hele, og en weekend som igen viste at intet er umuligt når viljen er til stede. Og det er den i allerhøjeste grad i Team No Limit Racing...!!


Læs mere om:
  • 15/05/05 - Padborg Park - Yokohama Cup Gr. N 2000
  •