HP-Racing var igen med helt fremme |
Saxo Cup 19/05/05
|
|
- i weekends Saxo Cup afdeling på Padborg Park For de to Saxo Cup kørere, Thomas Wulff og Nick Reimersø, var weekendens løb på Padborg Park rigtig hårdt arbejde, som til sidst blev afsluttet med tilfredsstillende resultater. |
|
Allerede i lørdagens frie træning blev der kørt rigtig stærkt denne weekend på Padborg Park. Således lå flere kører under den eksisterende banerekord, mens Thomas og Nick lå på henholdsvis en 14. og 17. plads. Resultater der for begges vedkommen blev forbedret marginalt i tidtagningen. Således skulle Thomas starte 11, mens Nick i sin kun anden Saxo afdeling indkasserede to startplaceringer som nummer 16.
(Foto: HP Racing)
Søndag skinnede solen fra en skyfri himmel over den sønderjyske bane. Banen var tør og meget varm og temperaturen i bilerne på kogepunktet. Formiddagens første heat blev en ren gyser for team HP-Racing. En overtændt Nick kommer et splitsekund for tidligt af sted og må efter et godt løb indløse en tidsstraf på 20 sekunder for tyvstart hvilket sender ham bag i rækkerne til en 21. plads.
(Foto: HP Racing)
Thomas kommer til gengæld ikke særligt godt ud af startbåsen og må sande at han i første sving har tabt yderligere to placeringer. En lang kamp op igennem feltet begynder og da det ternet flag falder, er Thomas fremme på en flot sjetteplads.
Heat 2 bliver ikke meget bedre for Thomas. Lidt tæt kørsel blandt de foran kørende konkurrenter sender Thomas helt ned på en 18. plads og igen starter Thomas en opkørsel igennem feltet. Efter 10 omgange og en lang række af overhalinger - den sidste på selve målstregen - kommer Thomas i mål på en meget tilfredsstillende 7. plads. Også for Nick bliver heat 2 en succes. Nick kæmper længe med langt mere erfarne kollegaer og kan efter 10 omgange krydse stregen på en flot 10. plads. Nicks til dato bedste resultat i sin kun anden optræden i OK Saxo Cuppen.
(Foto: HP Racing)
I den samlede stilling forsvarede Thomas sin 5. plads, mens Nick nu er nummer 16 ud af 24 deltagende kører.
Næste løb i dette års OK Saxo Cup køres på Jyllands-Ringen den 11. og 12. juni 2005.
HP-Racing Læs mere om: 15/05/05 - Padborg Park - Saxo Cup |
|
| |