Weekendens vejr var fint til racer løb, banen var tør, så forholdende var helt optimale, og i den første frie træning kørte René Hoff 3. hurtigste tid i sin Peugeot 307, tiden var 1:11,140.
I samme træning var Casper Lind Poulsen 6. hurtigst i sin Peugeot 307, og hans tid var 1:11,389.
Første kvalifikation var Casper Lind Poulsen næst hurtigst med tiden 1:10,417, og René Hoff var 4. hurtigst med tiden 1:10,616.
Dermed var kvalifikationen en optur, og en meget positiv oplevelse for begge Team Plumber kørerne.
Casper Lind Poulsen. (Foto: Motorsporten.dk)
Derimod var første heat en gevaldig nedtur.
Efter kun 2 omgange var både Casper Lind Poulsen og René Hoff ude af løbet. En ikke flaget oliepøl på banen satte det meste af feltet på en gevaldig glidetur, hvilet betød at Casper Lind Poulsen endte sin dag bragende ind i René Hoff's bil, og derved opstod de store skader.
Andet løb var heller ikke nogen fantastisk oplevelse for teamet.
René Hoff kom til start ved hjælp af stumper fra Casper's bil, og han endte på en respektabel 6. plads. Casper Lind Poulsen kom slet ikke til start, da hans bil simpelthen blev skadet for meget i første heat.
René Hoff. (Foto: Motorsporten.dk)
Caspers bil kom op i en opretterbænk i mandags, her kunne man konstatere at skaderne på den heldigvis ikke er så alvorlige som de så ud til.
Bilen får en ny bagskærm og en ny bagbro, det øvrige kan rettes op, så den bliver klar til løbet på Ring Djursland om 14 dage.
Det betyder at Rene Hoff efter denne weekend er avanceret til en samlet 5. plads i klassen med 52 point, og Casper Lind Poulsen er faldet til en samlet 13. plads, med i alt 41 point, da han overhoved ikke scorede point i denne weekend.
Klassen føres nu af Kent Iversen med 99 point, efterfulgt af Michael Skipper Pedersen med 82 point. Vejgaard
Læs mere om: 15/05/05 - Padborg Park - Yokohama Cup Gr. N 2000 |