Flot start på DTC sæsonen |
DTC Cup 11/05/05
|
|
Danish Touring Car Championship - kongeklassen i dansk motorsport - blev skudt i gang den 1. maj på Jyllands-Ringen. Connection Inkasso og den flyvende borgmester fra Vamdrup, Mike Legarth, har en mesterskabstitel fra 2004 at forsvare. |
|
I 2004 blev Mike mester i privat-cuppen, der er for de kørere, der ikke direkte støttes af fabrikkerne eller lever
fuld tids af at køre race.
(Foto: Team Connection Inkasso)
I vinterens løb er bilen, en BMW, derfor blevet optimeret og åbningsløbet var den første virkelige styrkeprøve for Mike og holdet. For ikke bare opdaterer konkurrenterne deres materiel. Der er til 2005 sæsonen også kommet nye og stærke konkurrenter til. Således er der i 2005 hele 27 tilmeldte biler til DTC. Hvoraf mange er direkte konkurrenter til Mike i privatcuppen.
Efter kvalifikationen til Super Pole konkurrencen Søndag middag var der lagt op til en god start på sæsonen. Super Polen gav dog også den hurtige BMW endnu 3 fremykninger i startplaceringen, til start nummer 9.
DTC-løbet blev afviklet i et tæt race, der virkelig viste at DTC er toppen af dansk motorsport. De mange tusinde fremmødte tilskuere kunne nyde klasseoverhalinger og se kimen lagt til en virkelig spændende sæson 2005. I DTC cuppen høstede Mike to 2. pladser i weekendens opgør.
STATUS: nr. 2 i Cuppen, nr. 7 samlet og 7 løb tilbage
Team Connection Inkasso Læs mere om: 01/05/05 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge |
|
| |