Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Spaniens GP - Set og sket - bunden

Formel 1 
10/05/05 

BAR teamet har snydt. Det er der beviser for og derfor er teamet tilbage hvor de startede med 0 point.
 

BAR har fået frataget deres point fra San Marinos GP og får heller ikke points i hverken Spanien og Monaco. Deres tilsyneladende snyd har faktisk fået en mild dom, men der er iværksat nye undersøgelser af FIA. Hvad de munder ud i, må vi afvente og se. Kun Red Bull blandt de andre teams fik point med hjem fra det spanske. Det lykkedes for flere af bilerne blandt de nederste fem teams at udgå, så det var skuffende at se deres præstationer.

Red Bull - 14 points:
Èt point blev det til for Red Bull denne gang. Det var David Coulthard der denne gang sørgede for points til Red Bull. Spørgsmålet er om Red Bull er ved at nå grænsen for bilens formåen, eller om man er stand til at udvikle flere forbedringer på bilen. Det går langsomt tilbage for Red Bull, forstået på den måde, at de andre teams nu er begyndt at køre fra dem. David Coulthard fulgte egentligt rimeligt godt med, men flatspottede et dæk undervejs. Det skabte så mange vibrationer i bilen, at han ikke kunne holde tempo og samtidigt også måtte til at bremse anderledes for at skåne bil og især dækkene. Liuzzi udgik ret hurtigt. Han klagede over en dårlig balance i bilen, så han egentligt oplevede både over- og understyring i bilen, og da også tracktionkontrollen trådte ud af funktion, forsvandt bilen for ham, og så var han parkeret i sandet og ude af løbet. Man var dog heller ikke særligt glade i teamet efter løbet, men egentligt heller ikke skuffede. Eneste skuffelse var at Liuzzi måtte udgå. Man ved at der nu skal arbejdes hårdere med udviklingen, og allerede i den kommende uge tester man på livet løs igen.

Sauber - 7 points:
De var noget kortfattede efter det spanske GP i Sauber teamet. Begge biler udgik. Jacques Villeneuve med en lækage der gjorde at al vandet forsvandt fra motoren, og Felipe Masse få omgange før mål med en ødelagt fælg. Der var heller ikke den ønskede fart i bilerne, så det håb man havde opbygget efter San Marinos GP forsvandt ret hurtigt. JV var dog på vej mod pointene da han fik problemer. Massa kunne simpelthen ikke følge med de andres tempo, og måtte også parkere bilen lige efter pitudkørslen med en defekt fælgkant som lod luften slippe ud af dækket. Skuffelse i Sauber.

BAR - 0 point:
Alle ved vist efterhånden hvad BAR teamet selvforskyldt har udsat sig selv for.

Jordan - 0 points:
Begge Jordan kørere havde vel egentligt en udmærket kvalifikation, men desværre for Monteiro, ville motoren ikke mere efter at han var kørt over stregen efter hans kvalifikation. Altså om bag i køen af biler da starten skulle gå for hans vedkommende. Kørerne fornemmer at det arbejde der udføres i teamet er ved at få give resultat. I hvert fald føler de at bilerne nu bliver bedre og bedre, og glæder sig allerede til Monaco, hvor det ikke så meget er motorkraft det kommer an på. Til gengæld får de en god opgave i at sætte bilerne rigtigt op. I Spanien sluttede begge kører igen løbet. Det er ikke mange gange de udgået, modsat tidligere sæsoner hvor bilerne har udgået ofte.

Minardi - 0 points:
Minardi har ikke været specielt heldige med deres nye bil. I Spanien gik det fra helt slemt til endnu værre. Begge biler kom ikke fra start, men de fik dem dog genstartet, men var allerede en og to omgange bagefter. Allerede efter 13 omgange kørte Friesacher af banen og parkerede bilen. Meget bedre var det ikke for Albers som blot otte omgange senere udgik med gearkasseproblemer. Så skuffelse for Minardi der trods omstændighederne dog næsten altid får en bil eller to i mål, denne gang fik kørt i alt 21 omgange ud af 132 mulige. Nu kan det snart ikke blive ringere.

Dons

Læs mere om:
  • 08/05/05 - Circuit de Catalunya - Formel 1 - FIA F1
  •