Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Spaniens GP - Løbsrapport

Formel 1 
08/05/05 

Kimi Raikkonen i uhyggelig topform
Raikkonen smadrede alle konkurrenter i dagens spanske Grand Prix. Ingen kan tage noget væk fra finnens utrolige sejr. Han var lynhurtig, og fortsætter han den form - og materiellet fra McLaren holder - så kan han stadig nå at gøre sig gældende i VM. De øvrige kørere var rene statister!
 

Kimi Raikkonen viste fra starten at han var i stopform - de øvrige kørere blev på de første omgange sat til vægt. Fernando Alonso blev kørt bagud med 1 sekund pr. omgang, og dermed grundlagde finnen en sejr som blev vundet på offensiv kørsel, fremfor taktisk, defensiv kørsel.


(Foto: Renault F1)

Fernando Alonsos taktik så også ud til at få et skud for boven, da Raikkonen efter sit første pitstop kom ud foran den spanske hjemmebane-helt. Dermed var Renault stækket i deres forsøg på at slå tilbage på stopoffensiven fra McLarens side. Længere tilbage kørte Michael Schumacher et nyt taktisk løb, hvor udgangspunktet var den samme taktik som var blevet anvendt på Imola. Der var ikke det store at se til tyskeren, men så snart der var fri bane blev de hurtige omgange kørt - men stadig med et godt stykke op til de førende. To punkteringer sendte dog tyskeren ud af løbet, og dermed begynder VM-tronen for alvor at vakle under tyskeren. Der skal til at ske noget nu indenfor de kommende par løb - og helst med sejre - hvis tyskeren skal gøre sig forhåbninger om at slutte som verdens bedste. 34 point er han nu efter Alonso i den samlede tabel!


(Foto: West McLaren Mercedes)

Kampen om 3. pladsen stod gennem løbet mellem de to Toyota-kørere. Pitstoppene var lidt mere skarpe for Trulli, efter at Ralf Schumacher ellers var startet bedst ud. Toyota har virkelig fået en stor start på sæsonen. 11 point for det spanske Grand Prix er helt optimalt. Giancarlo Fisichella havde nogle problemer undervejs - han var faktisk bedre end Alonso midtvejs i løbet, men kom til en flot 5. plads efter en stærk overhaling af Mark Webber i løbets slutfase. Og satte iøvrigt hurtigste omgang på sidste omgang - 1:15,641.

Juan Pablo Montoya blev nummer 7 - med et rodet ekstra pitstop og David Coulthard fik Red Bull Racing tilbage på pointkurs ved at hente 8. pladsen.

Resultatet af det spanske Formel 1 Grand Prix

NavnTeamTidPoint
1Kimi RäikkönenMcLaren1:27:16,83010
2Fernando AlonsoRenault+ 0:27,6528
3Jarno TrulliToyota+ 0:45,9476
4Ralf SchumacherToyota+ 0:46,7195
5Giancarlo FisichellaRenault+ 0:57,9364
6Mark WebberWilliams+ 1:08,5423
7Juan Pablo MontoyaMcLaren- 1 omg.2
8David CoulthardRed Bull- 1 omg.1
9Rubens BarrichelloFerrari- 1 omg.
10Nick HeidfeldWilliams- 1 omg.
11Felipe MassaSauber- 3 omg.
12Tiago MonteiroJordan- 3 omg.
13Narain KarthikeyanJordan- 3 omg.
14Jacques VilleneuveSauberDNF -15 omg.
15Michael SchumacherFerrariDNF -20 omg.
16Christijan AlbersMinardiDNF -47 omg.
17Patrick FriesacherMinardiDNF -55 omg.
18Vitantonio LiuzziRed BullDNF -57 omg.

Se også:
Stillingen i FIA Formel 1 mesterskabet 2005

Benji

Læs mere om:
  • 08/05/05 - Circuit de Catalunya - Formel 1 - FIA F1
  •