Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Tilfredsstillende premiereløb

DM Rally 
06/05/05 

- for Kjeld Seidler
Rallykøreren fra Fensmark var ude i en ikke helt let opgave, da Danmarks bedste rallykørere i weekenden havde sæsonpremiere på vejene omkring Hobro.
 

Med den helt nye og meget anderledes bil sluttede han på en respektabel 13. plads blandt de 35 startende.

- Den fornemmelse at starte første gang med en ny co-driver og i en ny bil, hvor de trækkende hjul sidder i den modsatte ende af det man er vant til, er nu noget helt specielt, forklarer Kjeld Seidler tilbage på værkstedet i Fensmark, og fortsætter:

- Sommerfugle i maven var der mange af da vi startede, og efterhånden som dagen gik, kom vi da også stort set hele følelsesregisteret igennem! Vi lagde roligt ud på prøve 1 og klarede dér en 20. plads, og allerede på den næste prøve forbedrede vi til en 15. plads. På prøve 3 kom jeg så lige ud for en rigtig py-ha oplevelse, hvor bilen blev rigtig levende på vejen, og så var det tilbage til en 20. plads igen og forfra.

- Vi nåede dog i løbet af dagen op som den 8. hurtigste bil af alle, så ved hjælp af hårdt trimningsarbejde hjemme i værkstedet og masser af prøvekilometer ved rattet er jeg sikker på, vi nok skal nå op i top-10 inden længe, slutter en meget fortrøstningsfuld kører.


(Foto: Lars Olesen / Seidler Motorsport)

MASKINSKADERNES DAG
Ikke mindre end syv af de 35 startende hold måtte i løbet af dagen udgå med betegnelsen teknisk defekt. For hovedparten var der tale om motorproblemer, og blot en enkelt skal hjem og lede efter det store strygejern.

Udover justering af bilens speedertræk efter prøve 3, så den kunne køre med fuld gas!, fungerede Seidlers nye Peugeot 306 Kitcar helt perfekt fra start til mål, stor respekt til de velforberedte servicefolk, og Sport Engineering i Slangerup.

Peugeot'en er lynende hurtig i acceleration og de 356 mm store skivebremser på forhjulene gør, at nedbremsningerne kan laves helt utrolig korte. Især disse to ting gør, at Kjeld Seidler må lægge sin kørestil og -måde helt om i forhold til det tidligere. Men det allerførste der skal ske er, at chaufførens overarme skal styrkes. Fra en lidt tilbagelænet sofa-kørestil i en tung bil med baghjulstræk til en virkelig aggressiv, hidsig og forhjulstrukket bil betyder, at chaufføren ikke bare i ét sekund kan tillade sig at blinke med øjnene. Han skal være over bilen med begge hænder solidt om rattet hele tiden, og det kræver mange kræfter.


(Foto: Lars Olesen / Seidler Motorsport)

Rallykørernes næste kamp om DM point sker i Skive den 21. maj, men allerede førstkommende torsdag, Kr. Himmelfartsdag, er der show og opvisning ved det årlige rallysprint i Ringkøbing.

Rallyresultat klasse A7 (Seidlers klasse):
1: Ib Kragh, Juelsminde, Renault Megane Maxi.
2: Jørgen Vej, Opel Astra Kitcar
3: Steen Johansen, Opel Astra Kitcar
4: Kjeld Seidler, Peugeot 306 Kitcar

Seidler Motorsport


Læs mere om:
  • 30/04/05 - Hobro - DM Rally
  •