Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Pro-Four Racing har optimerede biler klar

Clio Cup - DK 
09/05/05 

Clio CupDe første heats i den nye sæson viste at Pro-Four Racing er med, men også at der lige mangler det sidste. Nu er bilerne blevet optimeret hjemme på værkstedet.
 

Da Pro-Four Racing åbnede sæsonen på JyllandsRingen for godt halvanden uge siden, manglede teamets biler generelt fart. Det blev godt nok til udmærkede placeringer, men det sidste mangler for at man kan være med fremme helt i front. Især er det afgørende at man får en bedre kvalifikation for at sikre sig nogle bedre startplaceringer.


Kasper Jensen foran Rune Simoni og Brian Mikkelsen
(Foto: Motorsporten.dk)

Men der er foregået en masse småjusteringer på værkstedet siden åbningsløbet. Teamchef Peter Faarborg siger at man har arbejdet grundigt på alle bilerne for at finde den resterende tid som man mangler i forhold til de førende. Man måtte desværre erfare et frafald fra den ene af teamets fire biler, og i øjeblikket er der endnu ikke fundet en permanent kører til den ledige bil. Peter Faarborg fortæller dog at der i øjeblikket forhandles med flere kørere om den ledige bil, men der er ikke truffet nogen afgørelse endnu. Peter Faarborg håber og tror dog på at det nok skal lykkes.


Rune Simoni
(Foto: Motorsporten.dk)

Teamet er fuld af optimisme efter den første afdeling på JyllandsRingen. Nu kommer turen så til Padborg Park hvor teamet ved flere lejligheder har testet inden sæsonstarten. Et par af disse tests er foregået i regnvejr så uanset vejrliget, er kørerne forberedte. Peter Faarborg har været dybt involveret i disse tests også, og kan konstatere at alle teamets kørere under tests har været hurtige, specielt Rune Simoni har vist at han er en yderst talentfuld kører, som i år skal køre sin anden sæson med tag over hovedet. Rune kom direkte fra gokartsporten og over i Renault Clio. Det første år var et læreår, men i år forventes det at han viser sit store talent. Kasper Jensen evner bag et rat er der ingen tvivl om. I sidste sæson viste han ved mange lejligheder at han sagtens kan være med helt fremme. Camilla Stephansen er en af de få kvindelige kører i Danmark, og er heller ikke uden evner bag et rat. Også hun har ved flere lejligheder vist at kvinder altså godt kan finde ud af det med racerbiler. Jo, Peter Faarborg tror på sine kører og er sammen med hele teamet optimistisk forud for weekendens afdeling på Padborg Park.

Dons

Læs mere om:
  • 15/05/05 - Padborg Park - Clio Cup - DK
  •