Efter at have sat femte hurtigste tid i den fri træning, så fejlede optimismen ikke noget hos Bruno Rasmussen ved hans debut i den store Yokohama Cup klasse for biler mellem 1601 og 2000 cc.
To tidtagninger der begge sluttede med 11. pladser var også fair nok i det 24 biler store felt, da tiderne var stabile, og kun lige over et sekund fra de hurtigste kørere i klassen.
I løbet af det første heats 10 omgange på Jyllands-Ringens 2,3 kilometer asfalt, kunne Bruno forbedre sin 11. plads til en 8. plads, og stadig køre stabile tider, og det på trods af mekaniske problemer.
Den sidste del af heatet havde han kørt med et defekt 3. gear, og han trak sig efter heatet fra videre deltagelse denne weekend, for ikke at forværre skaderne.
En drilsk gearkasse satte en stopper for Bruno Rasmussen's deltagelse i Åbningsløbet på Jyllands-Ringen. (Foto: Motorsporten.dk)
"Efter træningen var vi optimistiske, og vi troede at vi skulle forbedre tiderne i tidtagningen, men problemer med koblingen forhindrede dette. Det første løb gik absolut rimeligt indtil 3. gearet røg, da havde jeg kørt mig tre pladser frem i feltet" - siger Bruno Rasmussen, der allerede er i gang med at reparere Peugeot raceren - "vi har allerede skilt gearkassen ad og er snart køreklar igen."
Der bliver dog ikke tid til at teste inde det næste løb, som køres på Padborg Park om to uger, men Bruno har tidligere testet med Peugeot'en på banen, og det var med gode resultater, så han ser nu spændt frem til sin 'premiere weekend'. Hr. Nielsen
Læs mere om: 01/05/05 - Jyllandsringen - Yokohama Cup Gr. N 2000 |