Igen 'Mini Le Mans' i 2005 |
4-timer 09/05/05
|
|
- på Padborg Park Padborg Park slutter ikke bare sin, men hele den danske bilsportssæson af søndag den 16. oktober, hvor man afvikler et 4-timers Mini Le Mans for standardvogne. |
|
Med sin sene placering på løbskalenderen vil langdistanceløbet være en oplagt mulighed for, at kørere og teams kan få en anderledes og mere afslappet afslutning på en hård sæson. Mini Le Mans-løbet tæller nemlig hverken til mesterskaber eller cupper, og derfor bliver der rig lejlighed til at prøve nogle ting af, som man ellers ikke kan gøre til daglig.
Hver bil skal nemlig have tre kørere - hverken færre eller flere - og her får det enkelte team så mulighed for at lave nogle interessante kørerkonstellationer. Men der er dog et krav til én af de tre kørere. Der skal nemlig være tale om én af teamets sponsorer, og selv om vedkommende måske ikke tidligere har prøvet sporten fra indersiden af den racerbil, hvor hans reklamer sidder på ydersiden, så er der også råd for det. Padborg Park vil nemlig i løbet af sommeren afvikle en række licenskurser på banen, hvor sponsorer og andre vordende racerkørere kan tage en licens og dermed bl.a. deltage i Mini Le Mans-løbet.
Hele arrangementet afvikles bare på en enkelt dag. Der er træning og tidtagning søndag formiddag, og så går det ellers løs med det 4 timer lange løb ved middagstid.
Padborg Park Læs mere om: 16/10/05 - Padborg Park - 4-timer |
|
| |