Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup 1601-2000cc

Første løb i ny klasse for Bruno

Yokohama Cup
1601-2000cc 

27/04/05 

Efter flere sæsoner i den lille Yokohama Cup klasse, så tager Bruno Rasmussen nu springet på til den store klasse, hvor han skal køre i en Peugeot 307 EPO 1½ der kommer fra Team VM Zinc Umicore.
 

Bruno har solgt sin trofaste Honda CRX der har tjent ham godt i Gruppe N 1600 klassen, og skal som nævnt nu køre Peugeot i Gruppe N 2000 klassen i den racer som sidste sæson blev kørt af Lars Vendelbo.


Bruno Rasmussen - Peugeot 307 EPO 1½.
(Foto: Motorsporten.dk)

Vinteren er gået med at klargøre den nye racer, samt bygge den om så den passer til Bruno og hans kørestil.

For at kunne vænne sig lidt til den nye racer, og for at være optimalt forberedt til sæsonen, så har Bruno også testet en del med raceren, blandt andet sammen med de tidligere ejere, som kunne hjælpe ham med at finde det rette setup på Peugeot raceren.


Bilen er ligeledes blevet dekoreret med alle Bruno's sponsorer, hvor blandt andet Helle Auto, Creditplus, Sachs samt SBS er at finde.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Vores testkørsler er gået forrygende, og bortset fra et enkelt gearkasse problem, så er alt forløbet efter planerne. Vi har nu fået løst problemet med gearkassen, og er ved at lægge sidste hånd på raceren så den er 100 % klar til weekendens løb på Jyllands-Ringen" - udtaler Bruno Rasmussen - "jeg føler mig rigtig godt tilpas i bilen, og ud fra vores testresultater, så er målsætningen en plads i top 5."


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 01/05/05 - Jyllandsringen - Yokohama Cup Gr. N 2000
  •