Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Kommentarer fra de ti første

DTM 
17/04/05 

DTMAudi fik en fin start på deres titelforsvar, men de har stadig Mercedes pustende i nakken. Glæden var selvfølgelig stor over at Mattias Ekström hentede pole i første forsøg.
 

Mattias Ekström, Audi - nr. 1
"At tage pole position har været en lille drøm der blev opfyldt. Vi vidste at vores nye Audi A4-racer er god, men vidste ikke helt hvor vi lå i forhold til konkurrenterne. Baneforholdene ændrede sig mellem kvalifikationen og super pole. Det var også derfor der var lidt held involveret i min hurtigste omgang."

Gary Paffett, Mercedes - nr. 2
"Det var en god omgang og jeg er virkelig glad. Det er en skam med de 32/1000. Vores bil har et stort potentiale og jeg vil kæmpe for sejren i morgen."


Gary Paffett var meget tæt på at få bedste tid, men blev lige overgået af Ekström
(Foto: DTM)

Jamie Green, Mercedes - nr. 3
"Jeg er glad for at kvalificere mig under en-omgangs kvalifikationen, og i mit første DTM-løb på tredjepladsen. Min omgang var ikke rigtig god. Jeg havde overstyring på den glatte overflade i 'Sachskurve' og jeg mistede tid."

Jean Alesi, Mercedes - nr. 5
"Under fredagens test og morgenens frie træning opdagede jeg et problem med servostyringen, og derfor fandt vi ikke det optimale setup til bilen. Derfor var jeg ikke i stand til at gøre det bedre i kvalifikationen, men jeg vil kæmpe hårdt i løbet."

Bruno Spengler, Mercedes - nr. 6
"Jeg er virkelig glad. Jeg gik efter at komme med i Super Pole, men jeg havde ikke drømt om at skulle slutte som nummer seks i sidste års bil. Jeg takker hele teamet for et perfekt arbejde."

Martin Tomczyk, Audi - nr. 7
"Fordi banen ændrede sig, var det meget svært i dag. Vi lavede nogle ændringer på raceren til super pole, men det virkede ikke. Min omgang havde meget at ønske, og bilen understyrede kraftigt. Men en startplacering som nummer syv er noget man kan leve med."


Banen spillede flere af kørerne et pus - blandt andet også Martin Tomczyk
(Foto: Audi Sportpress)

Bernd Schneider, Mercedes - nr. 8
"Jeg havde en god kvalifikation og forventede mere end en 8. plads i Super Pole. Da jeg kom ind på 'Motodrom' opdagede jeg at banen var snavset og glat, og derfor mistede jeg vigtig tid. Det er ikke det perfekte for løbet, men jeg vil kæmpe for et godt resultat."

Tom Kristensen, Audi - nr. 9
"Efter at have været hurtigst i går og nummer to i den frie træning og kvalifikationen, er jeg selvfølgelig dybt skuffet over min startplacering. Vi forsøger stadig på flere forskellige områder, hvor vi forsøger at finde det bedstmulige setup, og bilen var meget nervøs i Super Pole. Jeg mistede alt i sving 1, hvor bagenden skred ud, og bilen blev herefter ved med at overstyre på resten af omgangen."

Stefan Mücke, Mercedes - nr. 10
"Jeg lavede en mindre fejl i det sidste sving: jeg havde understyring og kørte meget bredt. Det kostede mig vigtig tid. Alligevel håber jeg at slutte i pointene på søndag."


Som privatkører og i sidste års Mercedes, var det fornemt at Stefan Mücke kørte med i Super Pole
(Foto: DTM)

Læs mere:
Læs mere om løbsweekenden på Hockenheim

Benji

Læs mere om:
  • 17/04/05 - Hockenheim - DTM
  •