Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

American Le Mans Series

Road Atlanta - preview

ALMS 
12/04/05 

American Le Mans SeriesSportsbook.com Grand Prix of Atlanta for the American Le Mans Series
I den kommende weekend køres årets anden afdeling af American Le Mans Series mesterskabet. Dette vil samtidig være endnu en afpudsning af bilerne inden årets 24 timers løb på Le Mans.
 

Der er tilmeldt 25 biler til løbet, fordelt med 4 P1'er, 5 P2'er, 6 GT1 og 10 GT2'er, og denne gang er feltet desværre helt uden danske kørere i feltet.

P1 klassen består af to teams, og det er ADT Champion Racing med 2 Audi R8'er og Dyson Racing Team med 2 Lola EX257 AER. Så det bliver en lidt tam forestilling, bortset fra at Champion Racing selvfølgeligt kan bruge løbet som forberedelse til Le Mans.

Igen i år mærkes det at 12 timers løbet på Sebring er overordentligt interessant for mange teams, og det er det formodentligt fordi de er sidste chance for at promovere sig overfor ACO og dermed komme med til Le Mans. Der sidder nogle slukørede teams rundt omkring i Europa, som ikke er udtaget til 24 timers løbet på Le Mans.

Samtidig giver det lidt af et antiklimaks at feltet allerede til årets anden afdeling af ALMS er reduceret med omkring 10 biler. Der er der ikke så meget at gøre ved det, så længe man ikke kan finde sammen om en verdensmesterskabs serie, for en sådan havde formodentlig fastholdt det store felt.

P2 klassen er så dog en anelse større en P1, for her kommer der 5 biler til start, og den klasse ser faktisk spændende ud, idet vi her for første gang kommer til at opleve den nye bil fra B-K Motorsports Inc. Teamet kommer til start med en Courage Mazda, hvilket i sig selv er et spændende projekt.

Hertil kommer Telesis Intersport Racing igen med to biler, hvoraf den ene er den nye Lola B05/40 Aer, som ikke holdt så længe under Sebring løbet. Vi må håbe på at de har fået styr på mekanikken til dette løb.
Favoritrolle må nok tilskrives Miracle Motorsports, Inc. og deres Courage C-65 AER, men jeg vil ikke udelukke at den ny Lola B05/40 Aer kan skabe nogen ravage hvis den kan holde distancen.

GT1 klassen er så her hvor slaget skal slås, for her er det at Corvette Racing skal vise at der deres nye Corvette C6-R og deres største mission i dette løb er at vise, at de kan sønder banke ACEMCO Motorsports, LLC. og deres Saleen S7R, som de skal køre imod på Le Mans. Corvette vil formodentligt også godt vise at det var en fejl at de ikke vandt på Sebring, så de vil formodentligt gøre alt for at vise at deres bil er den hurtigste i klassen.

Den kontroversielle Maserati MC12 er igen med i løbet, og de vil formodentligt prøve at vise nu at deres bil er på ved at finde speeden, og den bil må betegnes som dark horse i klassen.

GT2 klassen domineres virkeligt af Porscher idet 8 ud af 10 biler er Porsche 911 GT3 RSR. De resterende to er Panoz Esperante GTLM, fra Panoz Motor Sports.

De 2 Panoz Esperante GTLM viste rigtigt gode takter på Sebring, og blev på den baggrund udtaget til Le Mans, og ovnikøbet med begge biler, så dette team skal virkeligt bruge dette løb som forberedelse til Le Mans, og de skal have fintrimmet både teamarbejdet og bilen, jeg tror på at de vil være med fremme, dog ikke som vinder af klassen.
Den rolle må tilskrives Alex Job Racing med deres Porsche 911 GT3 RSR med Petersen Motorsports/White Lightning Racing som 2'er.

Udover min umiddelbare skuffelse over det lidt smalle felt, så vil jeg nu alligevel se frem til dette løb med lidt spænding, for det skal vise om de biler der er udtaget til Le Mans, virkeligt har fundet speeden og holdbarheden i deres biler.

Løbet køres på Road Atlanta den 17. April og er et helt ordinært 2 timer og 45 minutters race, som afvikles fra klokken 12 lokal tid.

Vejgaard

Læs mere om:
  • 17/04/05 - Road Atlanta - ALMS
  •