Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Ferrari er godt tilfredse

Formel 1 
05/03/05 

-Stor tilfredshed hele vejen rundt hos mesterne
Efter den første dag tilbage på "kontoret", kunne Ferrari teamet kun konstatere tilfredshed hele vejen rundt og vi bringer her de første reaktioner udtalt med teamets egne ord.
 

Jean Todt:"Den første dag af den nye sæson, var rimelig anderledes i forhold til de forgangne år, da denne sæson først og fremmest bliver den længste nogensinde i Formel 1 historiens tid. Så har vi fået nye regler, både tekniske og sportslige. Virkningen af de nye regler, har kunne mærkes med det samme, da alle teamene har kørt færre omgange end sædvanligt på den første dag, for at spare deres motorer, som jo nu skal kunne holde to løb. Denne weekend er særdeles vigtig for os, da dette er første gang vi får en faktisk sammenligning siden vintertestkørslerne med de andre teams. Vi har ikke som vores konkurrenter valgt at lægge ud med dette års chassis, men valgt at anvende en opdateret version af sidste års bil, hvilket vil give os mere tid til at færdiggøre udviklingen af vores nye F2005 model. Dækkene vil helt afgjort komme til at spille en helt afgørende rolle denne weekend, og vi har stor tillid til vores samarbejdspartner Bridgestone".


Men at work
(Foto: bridgestone)

Michael Schumacher havde disse kommentarer efter den første dag: "Det er altid et dejligt øjeblik, når man er tilbage på banen, til en start på en ny sæson. Jeg er godt tilfreds med vores første dag, vi fuldførte næsten vores planlagte program på trods af en mindre fejl hvor der opstod et elektrisk problem, så jeg blev nødt til at pitte før planlagt, men denne fejl var dog hurtigt repareret, så jeg mistede ikke særligt meget tid på grund af det. Som jeg ser det, så fik vi insamlet informationer nok, så vi nu kan afgøre vores dækvalg. Samtidigt ser det ud til at vores formodninger før sæsonen, om hvem der ville blive vores største konkurrenter ser ud til at holde stik, dog må jeg sige, at jeg var særdeles imponeret over Red Bull og Sauber teamets indsats."


En ny dag på "kontoret"
(Foto: Ferrari)

Rubens Barrichello havde disse ord: "Jeg er godt tilfreds med dagen som den forløb, selvom det er lidt svært at vurdere de andre teams og kører præcist. I morgen (lørdag red.) har vi kvalificering, som vil blive foretaget med meget lidt brændstof ombord på bilerne, og det er meget muligt, at nogen af teamene allerede afprøvede dette i dag. Jeg havde lidt problemer med balancen i bilen i dag, men det forventer jeg helt sikkert at vi har løst til i morgen."


Start den bare op drenge, jeg er klar
(Foto: Ferrari)

Ross Brawn havde også et par ord efter dagens første kørsler: "Dette var den første dag af den nye sæson, og det er klart at det tager lidt tid at vænne sig til det nye format. Det ser ud til at de fleste valgte den samme taktik, med ikke at køre ret mange omgange om formiddagen, og så øge antallet en hel del om eftermiddagen. Vi kørte flere omgange end nogen af de andre, på samme dæktype, men jeg tror at vi fik indsamlet nok information til at vi kan træffe en afgørelse for vores dækvalg. Bilernes handling er ganske fornuftig, og vi har ikke haft nogen alvorlige problemer, så vi er godt tilfredse med dagens arbejde."

K.D.

Læs mere om:
  • 06/03/05 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1
  •