Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super Cup

Kom ud og se på en 'Rigtig Racer'!

Super Cup 
25/01/05 

Supercup racer eller Special Saloon drøm
Så er det tid til at få støvet bilerne af og få dem ud i det fri.
Det vil vi fra Super Cup og Special Saloon i hver til fald gøre den 29.01.2005 i anledningen af Ring Djurslands 40 år Jubilæums udstilling.
 

Ovenpå en dejlig jul og godt overstået nytår er det tid til at komme i 'Motorsports Stemning'. Vi er alle mere eller mindre gået i gang med at forberede 2005 sæsonen og skruer, sparer og glæder os til nye udfordringer i 2005.

I den kommende sæson vil der ske en hel del ændringer hvad angår Super Cup og Special Saloon.
Vi vil i år samle vores kræfter og vise et rigtigt flot felt til alle tilskuere og sponsorer. Vi forventer at stille et felt på godt 30 biler - så med en smule held bliver det motorsportsklassernes største felt.


Special Saloon Car race på Ring Djursland.
(Foto: Motorsporten.dk)

Klasserne er stadig delt op og bliver synlige ved at Supercup kommer til at kører med hvide nummer tavler samt 2 cifrede numre - Special Saloon med røde nummer tavler og tre cifrede numre. Ydermere skiller klasserne sig fra hinanden ved at Super Cup bilerne kommer til at kører med hvide frontrude streamer hvor Special Saloon kommer til at kører med røde. På den måde bliver det mere overskueligt for alle at se hvem der hører til hvilken klasse.


Super Cup.
(Foto: Motorsporten.dk)

Vi har hos Super Cup søgt om nogle ændringer hos DASU ang. reglement og afventer stadig svar derfra, men kan her løfte sløret for hvad vi gerne vil have igennem:

  • Støj grænsen ønskes hævet fra 100 dB til 105 dB.
  • Valgfri fælg str. 16" eller 17" dog samme under hele sæsonen.
  • Fri udstødning dog med kat
  • Udvidelse af skærmkanter op til 1%
  • Bearbejdning af orig. motor samt koncern motor
  • Fri diameter på forreste skivebremse, max. 4 stempler kaliber
  • Ballast for baghjulstrækkere + 30 kg.
  • Under 2500 ccm. kan der fratrækkes 10 kg. pr. 100 ccm. dog max 50 kg.

    Vi har en bil med på pladsen og er klar til en snak om vores planer og ideer inden for Super Cup og Special Saloon. En repræsentant fra Super Cup og Peter Clausen vil være at træffe på banen d. 29.01.2005 og er klar til at svarer på diverse spørgsmål.

    Går du med en gemt drøm om at komme ud at prøve kræfter med en Super Cup racer kan vi være behjælpelige med at formidle kontakt til både køb og leje.


    Super Cup.
    (Foto: Motorsporten.dk)

    Har du lyst til at være med inden for et par klasser hvor sammenhold er i høj kurs - venskab på tværs af teams - samarbejde og god stemning er nøgleord - så kom ud af busken og kom og hils på.

    Repræsentanten fra Super Cup / Peter Clausen går på 'Taler stolen' hvor de vil fortælle relevante oplysninger om klasserne kl. ca. 13:40.

    CMS Super Cup
    Lotte Kobæk


    Læs mere om:
  • 29/01/05 - Ring Djursland - Diverse
  •