Der var godt nok en teoretisk chance for at vinde mesterskabet, men den var spinkel, det var dog alligevel yderligere et mål som Per havde i sigte.
(Foto: Motorsporten.dk)
I lørdagens frie træning lagde Per ud med at køre hurtigste tid i regnvejret på Jyllands-Ringen, og på en stadig regnvåd bane kunne han sætte 8. hurtigste tid i kvalifikationen, så der var lagt op til hårdt arbejde i søndagens to løb.
Søndagens første løb var 10 omgange med mange tætte kampe i toppen af det 26 biler store Clio Cup felt, men alligevel kunne Per køre sig fire pladser frem, og dermed slutte på fjerde pladsen, og der kom dermed mange gode point ind til mesterskabet.
Startopstillingen til søndagens andet løb var ud fra kørernes hurtigste omgangstid i først løb, og her var Per 6. hurtigst, og det betød at han skulle starte to pladser længere fremme end i først løb.
Igen strakte løbet sig over 10 omgange, og igen kørte Per sig fire pladser frem, hvilket betød at han sluttede løbet på 2. pladsen, det på trods af at han undervejs måtte en tur gennem strafbanen, da dommerne mente at han havde presset en konkurrent lige rigeligt nok.
Hermed var der point nok til at sikre Per anden pladsen i mesterskabet.
(Foto: Motorsporten.dk)
Efter weekenden udtalte Per Poulsen:
"Det har været en rigtig god sæson, og jeg er godt tilfreds med både denne weekends resultater, samt sæsonen som helhed. Mesterskabet gik fortjent til Jesper Davidsen, som har kørt suverænt hele sæsonen - et stor tillykke til ham. Der skal også lyde en stor tak til mine sponsorer for deres støtte sæsonen igennem, samt en stor tak til mine mekanikere Henrik og Peter, der begge har lagt et kæmpe arbejde i Clio Cup raceren i år." Hr. Nielsen
Læs mere om: 03/10/04 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK |