Problemet er snarere hvorfor man skal kravle ud af sengen tidligt tidlig søndag morgen for at se på en sport hvor der ikke er mere spænding tilbage. Svaret må lige svæve lidt i vinden, men det kan være at tidskørslerne inden løbet vil give løfte om lidt spænding i selve løbet.

Toyota har hjemmebane i Japan og er derfor ekstra opsatte på at vise noget - specielt fordi det med at vise noget har det knebet gevaldigt med i løbet af sæsonen. Jarno Trulli er ny mand i teamet og skal nu bevise at han havde noget at have sit brokkeri i, men med Toyotaen aktuelle form kan det blive svært.

For den anden Toyota dreng, alderspræsidenten Olivier Panis, bliver Suzaka afskedens time. Den talentfulde franskmand debuterede for Ligier tilbage i 1994 og viste flere gange at han måske nok havde format til mere end det blev til, men den rigtige kontrakt kom aldrig hans vej, og nu har tiden og alderen indhentet ham. Sejren i Monaco i 1996 stikker frem i hans karriere som en enkelt forkølet triumf, der blot giver antydninger af hvad det egentlig kunne være blevet til. I Brasilien bliver Panis erstattet Ricardo Zonta.

I fronten af feltet bliver som sædvanligt nok Ferrari der kommer i fokus, mens McLaren og Williams, på trods af gode takter, med ujævne mellemrum, stadig halter for langt efter. Den største trussel mod de røde biler kommer nok snarere fra BAR hvor motorleverandøren Honda, ligesom Toyota, er på hjemmebane. BAR har sæsonen igennem ligget og banket på til en topplacering, men den er endnu ikke kommet. Japan kunne være stedet hvor det lykkedes og hvor Jenson Button kunne hive sin første sejr i land inden han flygter til Williams.

Renault virker lidt trætte, balladen omkring Trulli har måske drænet teamet en anelse. Jacques Villeneuve har noget at bevise ovenpå en lidt skuffende indsats i Kina. Første løb kan man tilgive ham, men hvis han vil virke seriøs så skal han allerede nu meget længere frem i feltet, og helst i nærheden af Alonso.

Bagerst i feltet er der måske også en generel modløshed. Og det ikke uden grund. Jaguar forsvinder, Jordan og Minardi er truet på eksistensen. Kun Sauber virker sikre. Formel 1 er blevet sendt grundig til tælling, men måske er det det, der skal til for at sporten kan rejse sig fra de sidste mange års stædig vandren ud af den forkerte tangent. Men trætheden har bredt sig, og den kommende vinter kan blive meget afgørende for sportens fremtid.

Martin Møller-Thomsen