Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Dobbelt sejr til Pro Four Racing

Clio Cup - DK 
04/10/04 

Clio CupPro Four Racing's to unge løver, Kasper Jensen og Tom Pedersen, kørte sig til hver en sejre i Clio Cup klassen ved weekendens DM Finale på Jyllands-Ringen.
 

De to kørere viste allerede fra tidtagningen at de ville være med i toppen denne weekend. Tom Pedersen satte hurtigste tid, og Kasper Jensen tog sig af 3. pladsen.
Teamets tre øvrige kørere placerede sig her i den tunge del af feltet med Brian Olsen på 14. pladsen, Camilla Stephansen på 19. pladsen og sluttelig Rune Simoni på 22. pladsen ud af de 26 kørere der var på banen.

Tom Pedersen kunne sammen med sejren i det første løb også notere sig for hurtigste omgangstid i løbet, og denne tid var så god at det samtidig også var ny banerekord, og dermed sikrede han sig poleposition til andet løb.


Tom Pedersen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Brian Olsen og Kasper Jensen krydsede målstregen på henholdsvis 14. og 15. pladserne, mens Rune Simoni og Camilla Stephansen besatte 17. og 22. pladserne.

I det andet løb stod der bare Pro Four Racing på 1. pladsen hele løbet igennem, men det var ikke den samme kører hele tiden.
Løbet igennem var der hård kamp mellem Tom Pedersen og Kasper Jensen om 1. og 2. pladsen. Tom holdt 1. pladsen i den første halvdel af løbet, før Kasper kunne udnytte en lille kørerfejl til at smutte forbi Tom og dermed overtage 1. pladsen, en placering han holdt til mållinen, hvor kun 0,473 sekund skilte de to Pro Four Racing kørere.
I dette løb var det Kasper Jensen der kørte hurtigste omgangstid.


Kasper Jensen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Rune Simoni kørte sig i løbet af de 10 omgange op på 11. pladsen, og Brian Olsen sluttede på 14. pladsen.
Camilla Stephansen blev idømt en stop&go straf for at have 'kortet banen af', og sluttede derfor på 18. pladsen.

Weekendens resultater talte godt i mesterskabet for specielt Kasper og Tom, der sluttede på 4. og 13. pladserne, og det selv om Tom kun har kørt med i den sidste halvdel af sæsonen.
Men med stabil kørsel gennem hele sæsonen blev det også til pæne placeringer til de øvrige Pro Four Racing kørere, hvor Brian Olsen og Rune Simoni tog sig af 11. og 12. pladserne.


Brian Olsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Camilla Stephansen som er klassens eneste kvindlige kører sluttede på 21. pladsen ud af de ialt 35 kørere der i år nåede at score point her i Clio Cuppens første sæson i Danmark.

Det var da også en tydelig tilfreds teamchef der så tilbage på både weekenden og sæsonen som helhed, og Peter Faarborg udtalte blandt andet:
"Det har været et stort og hårdt arbejde at stable et fem-bilers team på benene for private midler, men med mange gode sponsorers hjælp så er det lykkedes, og da vi samtidig har haft et team med en god sammensætning, så har det kunne lade sig gøre, og deres samlede værk blev kronet med dobbeltsejren i dag. Så man må nok sige at det gik som det skulle, og specielt andet heat var en flot opvisning af Tom og Kasper, det kunne man høre på publikum."


Camilla Stephansen.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Generelt har alle vores kørere gjort det godt i år, når man tager i betragtning at det er en helt ny klasse, og der altid er nogle 'indkøringsproblemer' for os alle sammen. Men teamet har stået sammen, og der har været ydet en kæmpe indsat af vores mekanikere, familierne bag kørerne samt gode venner, og dem sammen med vores trofaste sponsorere skylder vi en meget stor tak for 2004 sæsonen" - tilføjer Peter Faarborg.


Rune Simoni.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Alle i Pro Four Racing ønsker de tre vindere i mesterskabet tillykke med sejrene, de har alle kørt flot i år, og det kan de nu fortjent høste frugten af. Så hermed et stor tillykke til Jesper Davidsen med 1. pladsen i mesterskabet, samt tillykke til Per Poulsen og Patrik Ernstson med 2. og 3. pladserne" - udtaler Peter Faarborg - "Vi fik kørt en DM Finale med godt og fair race ved et velorganiseret stævne, og vi håber at denne trend vil fortsætte i 2005 sæsonen, hvor Pro Four Racing igen stiller op i Clio Cup klassen, og flere af vores kørere har allerede nu tilkendegivet at de ønsker at fortsætte i teamet."


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 03/10/04 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  •