Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Kinas GP - team preview

Formel 1 
24/09/04 

Lidt facts om den nye Shanghai Circuit: Det har taget 7000 arbejdere godt 2 år at bygge banen. Der er brugt 14.000 tons stål og mere end 40.000 betonelementer til at bygge verdens måske flotteste og mest moderne Grand Prix-bane.
 

Hele herligheden har kostet ca. 2 milliarder danske kroner! Det er faktisk billigere end det nye operahus i København og mon ikke flere mennesker har glæde af en High Tech-racerbane ??? Ideen er hermed givet videre til Hr. Mærsk McKinney-Møller!

Ferrari:
Efter de succesrige titelforsvar af både kørertitel og konstruktørtitel, føler Scuderia Ferrari at presset er lettet (!!). Man imødeser de sidste tre løb med en vis "afslappet glæde" som Hr. Todt udtaler..! Den syvdobbelte verdensmester Michael Schumacher glæder sig til løbet i Shanghai:
"Jeg synes altid det er interessant at komme til et nyt land og lære nye mennesker og skikke at kende. Selvfølgelig er Grand Prix´et det vigtigste. Jeg glæder mig til banen, den virker meget spændende og den er jo ny for alle. For Ferrari gælder det at en sejr er vigtig her i det første kinesiske Grand Prix. Det er ikke så vigtigt hvem der vinder, men vi kører for at sikre Rubens samlede andenplads i mesterskabet".

BAR-Honda:
Mens det stadig er uklart om Jenson Button skal fortsætte hos BAR eller tilbage til Williams, forbereder BAR-Honda sig på kampen om den samlede andenplads i konstruktørmesterskabet mod Renault. "De røde fra Maranello" har som bekendt for længst snuppet titlen for 6. gang i træk, men for BAR gælder det om at være "best of the rest". Dave Richards mener selvfølgelig, at BAR-Honda har fortjent denne "hæder".
Richards optimisme bunder i at Shanghai er en helt ny bane i lighed med Bahrain som der blev kørt på tidligere på sæsonen: "Som i Bahrain starter alle teams her på en frisk. Ingen har haft mulighed for at teste på banen. Vi forlod Bahrain med en podieplacering og det er helt klart vores mål for denne weekend. Vi vil gøre alt for at holde den samlede andenplads i mesterskabet. Med hensyn til vores køre "line-up" for 2005 afventer vi rettens afgørelse vedrørende Jensons kontrakt og tilhørsforhold. Vi har kontakt til flere interessante emner hvis.!" slutter Dave Richards

Renault:
Renault vil sætte alle sejl til, for at generobre den andenplads i konstruktørmesterskabet som BAR-Honda overtog efter Italiens Grand Prix på Monza. Derfor blev beslutningen taget, at "fritstille" Jarno Trulli, som bortset fra sin pole i Belgien, har skuffet fælt på det seneste. Trullis plads overtages af 1997-verdensmesteren Jacques Villeneuve, som i 2005 overtager Fisichella´s plads hos Sauber, mens Fisico får Trullis/ Villeneuves Renault! Det har givet spekulationer om Sauber og Renault allerede nu "byttede" JV og Fisico, hvilket der dog ikke er tegn på.

Et af Renaults våben på Shanghai Circuit er et nyt og lettere chassis.
"Renault og jeg har et fælles mål, vi vil slå BAR-Honda i kampen om andenpladsen!" siger den tilbagevendte ex-verdensmester. Villeneuve har helt sikkert en personlig interesse i netop at slå BAR-Honda. Det var jo BAR der mere eller mindre "fyrede" Villeneuve forrige sæson. Om det er en fordel for Villeneuve, at kampen finder sted på en helt ny bane, kan han ikke afgøre.
"Indtil videre har jeg kun testet et par gange i Renault´en, så det er svært at vurdere, men det er en spændende bil at køre, den passer mig godt, så jeg tror på et godt resultat og at vi kan slå BAR. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med Formel 1 igen" siger Jacques Villeneuve.

BMW-Williams:
Det er ikke kun Jacques Villeneuve der får comeback i Kina. Tre måneder efter uheldet på Indianapolis, er Ralf Schumacher igen "fit for fight". Pausen blev længere en forventet for "mini-Schumi".
"Jeg er helt klar igen, jeg har testet lidt igen og er blevet undersøgt på kryds og tværs og har fået lægernes OK. Jeg er topmotiveret og glæder til at køre igen.jeg mærker "sult" igen og det er min vurdering fra sidelinien, at BMW-Williams er på vej frem igen. Både Pizzonia og Montoya har vist gode takter i de seneste løb. Det bliver spændende selvom det er ved at være slut for mig hos Williams",siger Ralf Schumacher.
Juan Pablo Montoya:"Det er svært, at sige noget forud for løbet. Her er lige vilkår for alle, da det er en helt ny bane. Det gælder om hurtigst muligt at finde den rigtige opsætning. Men jeg er trods alt enig i, at team´et er på rette vej!"
Det er dog nok så som så med "glæden" over team´ets fremskridt hos d`herrer Montoya og Schumacher. Begge skifter efter denne sæson. Montoya bliver teamkammmerat med "The Iceman" Kimi Raikkonen hos Mercedes McLaren og Ralf Schumacher prøver lykken hos Toyota.

Mercedes McLaren:
Hos Mercedes McLaren glæder begge kørere, Kimi Raikkonen og David Coulthard sig til mødet med International Circuit. Mens "The Iceman fortsætter hos McLaren er "The flying Scotsman" David Coulthards fremtid endnu uvis.
"Jeg har haft kontakt med et par teams, mere kan og vil jeg ikke sige i øjeblikket", siger Coulthard. Rygterne siger, at det drejer sig om Jaguar og BAR-Honda.

Motorsportschef hos Mercedes McLaren Norbert Haug håber på et bedre udbytte hvad angår points. "I de sidste fire løb, har vi haft speed´en til at køre podiepladser hjem. Desværre har vi været plaget af uheld. Kimi har dog senest kørt en sejr og en andenplads hjem og på Monza udgik han frem en plads helt fremme. David har også gjort det pænt og har kørt points hjem. Hvis vi undgår uheld, er jeg sikker på mindst en kører på podiet og jeg vil ikke være overrasket, hvis begge er med helt fremme. Bilen har vist gode takter og kørernes "sult" og motivation burde ikke fejle noget. Kan vi fortsætte de fremskridt vi har gjort i anden halvdel af 2004, så ser det lovende ud for næste sæson. Så burde vi kæmpe med om mesterskabet," siger en optistisk Nobert Haug, som har haft mange skuffelser i 2004!

Sauber Petronas:
Hos det schweiziske team, har det i den seneste uge drejet sig om ansættelsen af den tidligere verdensmester Jacques Villeneuve. Spørgsmålet er om Sauber har gjort et scoop eller ?? JV burde være motiveret igen og Sauber har da vist fremskridt i 2004 selvom de nok ikke er så store som team´et selv forventede tidligere på sæsonen. Mon ikke Villeneuves ankomst kan hjælpe Sauber til lidt mere "goodwill" fra Ferrari..?? Det meget omtalte "bytte" mellem Sauber og Renault med kørerne Fisichella og Villeneuve bliver altså ikke til noget før efter sæsonafslutningen. De sidste løb køres med Fisico og Massa. Målet for Sauber er igen at gøre en god figur. Sauber har høstet points i en del løb med en anderledes pit-strategi. Team´et er selvfølgelig ikke interesseret i at afsløre noget om dette.
"Det virker som om at Shanghai International Circuit er hurtigere end Bahrain og det ligger godt for vores C23. Jeg er ganske sikker på, at vi får points igen i dette løb," siger Felipe Massa. Han støttes af Sauber tekniske direktør WillyRampf:"Jeg er sikker på at Sauber vil være meget stærk i denne weekend!"

Jaguar:
Det er alt andet end en perfekt forberedelse til et Grand Prix, som Jaguar team´et har oplevet denne gang. Tidligere meddelte verdens næststørste bilproducent Ford, at man ikke ønsker at fortsætte i Formel 1 efter denne sæson. Team´et er sat til salg og der har allerede været interesse! Red Bull som for ca. en måned siden meddelte at man ikke fortsatte som Jaguar-sponsor i 2005, skulle være endog meget interesseret!
Det hele kan måske udløse en trodsreaktion. Det er hvad kørerne Mark Webber og Christian Klien "satser på" og håber på at score points. "Vi vil gøres vores til at vise, at det var en fejl, at Ford valgte at trække sig fra Formel 1," siger Christian Klien. Kliens F1-karriere så ud til at hænge i en tynd tråd, da Red Bull opsagde samarbejdet med Jaguar, men nu ser det igen lyst ud for unge Klien. Red Bull er personlig sponsor for Christian Klien og et evt. køb af Jaguar redder nok pladsen for østrigeren.
Team´et fortsætter forberedelserne til næste sæson. David Pitchford:"Vi fortsætter selvfølgelig som intet var hændt, vi vil gøre alt for at sælge team´et bedst muligt og laver vi gode resultater bliver det nemmere. Vi håber alle på at fortsætte hos en evt. ny ejer. Derfor er alle trods alt topmotiverede!"

Toyota:
Toyota vil forsøge at få lidt flere points på den lidt slunkne konto og det bliver selvfølgelig med Olivier Panis og Ricardo Zonta. Zonta fortsætter sandsynligvis som testkører mens Panis trækker sig som Grand Prix-kører. Jarno Trulli og Ralf Schumacher udgør kørerteam´et næste år. For Toyotas Teamchef Tsutomu Tomita er det af største vigtighed, at det første løb i Kina bliver med et godt Toyota-resultat.
"Vi får mulighed for at vise Toyotas potentiale for et stort publikum. Et godt resultat har en enorm PR-værdi i et land med over 1 milliard indbyggere. Det er vigtig at vi gør det godt i Kinas Grand Prix, det kan få enorm betydning for hele Toyota-koncernen fremover." Et synspunkt alle involverede bilfabrikker vel deler i denne weekend ???

Jordan:
Jordan har valgt at se bort fra Brask Managements kører Giorgio Pantano for resten af sæsonen. Hans plads overtages af den unge tysker Timo Glock, som hidtil har været Jordans testkører. Han kan heller næppe gøre det ringere??? Det er dog ikke Glocks debut. Tidligere på sæsonen var han "stand-in" da Pantano sad over i et løb efter et uheld.
Glocks rolle som "fredagstester" bliver overtaget af hollænderen Robert Doornbos, der i denne sæson har kørt F3000 for Arden. Om Jordan kan håbe på lige så meget held, som da Glock og Heidfeld sidst var i team sammen (Canada) er nok tvivlsomt. På grund af diverse diskvalifikationer kom de begge i pointene! Glock dermed i sit debutløb, måske han skulle tage navneforandring til "Glück"???

Minardi:
Hos Minardi er der ikke meget nyt under solen. Team´et skal nok håbe på et mindre mirakel hvis det skal lykkes at få points med hjem. Måske er det dobbelt uheld, at Minardi for nylig valgte at fortsætte med Ford-motorer. Det afhænger nu af hvem der køber hhv. Jaguar og Cosworth. Vi må håbe, at en evt. ejer vil opfylde kontrakten som skulle sikre Minardi nyere motorer.
Paul Stoddart er i øvrigt bland initiativtagerne til et møde i Kina mellem alle teams og F1-organisationer. Stoddart vil have "de store" til at høre lidt mere på de små. Det skulle være muligt når selv BMW har ytret ønske om at få sænket omkostningerne i Formel 1!??

Them

Læs mere om:
  • 26/09/04 - Shanghai - Formel 1
  •