Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Andenplads i Brno

DTM 
21/09/04 

DTMDet blev store nordiske dag i 9. afdeling af DTM-sæsonen, da der søndag blev kørt i Brno, Tjekkiet. Svenske Mattias Ekström vandt foran danske Tom Kristensen, og dermed sikrede de to nordiske kørere Audi en formidabel eftermiddag.
 

Med sejren sikrede Ekström sig mesterskabet, Tom Kristensen konsoliderede sin fjerdeplads, og de to skandinavers pointhøst giver også Audi en fordelagtig udgangsposition til at tage konstruktørernes mesterskab før finalen på Hockenheim om to uger. "Det var en optimal dag. Jeg startede fra fjerdepladsen og var allerede i første sving ved at kunne tage andenpladsen fra min holdkammerat Martin Tomczyk. Der var dog trængsel i svinget, så jeg bakkede af for ikke at risikere et sammenstød. Senere blev Tomczyk kørt af banen af Ekströms eneste konkurrent til titlen, Mercedes-køreren Christijan Albers, og da hollænderen fik en straf for sin påkørsel, var vejen til andenpladsen rimeligt sikker. På vej mod sin straf forsøgte Albers dog lige at køre mig af banen først, hvilket jeg finder utroligt usportsligt og upassende på dette niveau. Albers er ung, og han havde lige mistet alle chancer for mesterskabet, men det berettiger ikke til den slags tåbeligheder. Jeg vil naturligvis tale med hollænderen, og mit team vil formentlig også tage en snak med Mercedes-lejren, inden vi skal køre på Hockenheim," siger Tom K fra Tjekkiet.

Selv om danskeren ved påkørslen fik revet alle sine bugfinner af sin Audis venstre side og dermed ikke længere havde den rigtige balance i bilen, øgede han i sidste halvdel af løbet afstanden til resten af feltet og hentede sågar ind på Ekström.

"Der er ingen grund til at spekulere i, om jeg kunne have vundet løbet. Hvis jeg var nået op til Mattias, havde jeg været nødt til at være loyal og sikre svenskeren og Audi mesterskabet. I stedet kan jeg glæde mig over, at jeg atter havde den hurtigste bil i en DTM-afdeling. Det kan jeg tage med mig i næste sæson, hvor det er min intention at starte en ny nordisk krig! Ekström har været helt forrygende denne sæson, og han er den rigtige mester. Han har modsat mig formået at være konstant i alle afdelinger over alle dage, og det tager jeg virkelig hatten af for. DTM har vist sig lige så svært, som jeg havde forudsagt, og jeg er faktisk temmelig stolt over, at det er lykkedes at klare overgangen fra sportsvogne til DTM-biler så hurtigt. Med erfaringen fra denne sæson i bagagen tror jeg, det kan blive rigtigt godt i 2005," udtale den seksdobbelte Le Mans-vinder.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 19/09/04 - Brno - DTM
  •