Forklaringen var atter en uheldig Super Pole-kvalifikation, hvor de ti hurtigste efter en indledende kamp mod uret skulle ud i en altafgørende omgang, alle mod alle. På denne ene omgang var Tom Kristensen atter hurtigst, indtil han i sidste sving måtte korrigere for en udskridning og kom for langt ind over den sidste curbe op mod målstregen.
"Det er desværre ikke første gang her i min debutsæson, at jeg sætter alt til i Super Pole. Jeg må trøste mig med, at jeg har haft den hurtigste tid hernede hele wekenden og så håbe på, jeg kan omsætte speeden til løbet i morgen. Jeg har unægteligt atter gjort det unødvendigt sværere for mig selv, men forhåbentlig kan jeg slutte weekenden af med en plads på podiet, ligesom min holdkammerat Mattias Ekström forhåbentlig kan kåres som samlet mester," siger Tom K fra Brno.
Svenskeren kan søndag nøjes med andenpladsen for at sikre sig DTM-titlen allerde i denne næstsidste afdeling, og Ekström gav sig selv den bedste udgangsposition ved at sikre sig Pole Position foran sin nærmeste konkurrent, Mercedes-køreren Christijan Albers.
"Jeg ville normalt ikke have noget imod at køre aggressivt i starten, men af hensyn til mesterskabet vil jeg nok tage den lidt med ro og lade Mattias og Christijan afgøre den interne kamp først. Skulle de så skubbe lidt til hinanden, vil jeg selvfølgelig stå klar til at udnytte situationen," siger Tom Kristensen, der fortsat kan glæde sig over at være bedste rookie ("debutant") i feltet.
Søndagens løb vises i øvrigt live på dansk TV3+ fra kl. 13.55.
Top 4 fra kvalifikationen til DTM-afdeling 9, Brno, Tjekkiet:
1: Mattias Ekström, Audi 1:53.003 minutter
2: Christijan Albers, Mercedes +0,23 sek.
3: Martin Tomczyk, Audi +0,25 sek.
4: Tom Kristensen, Audi +0,31 sek. Læs mere om: 19/09/04 - Brno - DTM |