Pro Four Racing melder alt klart til den kommende weekends race på Padborg Park. Teamet fik ødelagt to biler på JyllandsRingen. Heldigvis skete der ingen personskade. De to biler er nu gjort klar igen til race. Det kostede blandt andet en hel ny karosse til den ene, mens den anden har fået skiftet rigtig mange dele. Hjemme på værkstedet har der været heftig aktivitet for at få alle fem biler klargjort. Alle i teamet - og også familier og venner - har deltaget i arbejdet. Teamchef Peter Faarborg vil også herigennem takke alle involverede for denne kæmpe indsats de har lavet. Kasper Jensen forrest hvor han helst vil være (Foto: Motorsporten.dk)
De tre biler der deltog i Grand Prix Danmark, blev hurtigt klargjort da der ikke var meget der skulle laves på dem. Men de to smadrede biler har krævet ekstra store resurser. Det er her den jættestore indsats er lavet. Der er i teamet lagt op til en god weekend på Padborg Park. Der bliver kørt stærk og tæt i klassen med Renault Clio Cup racerne. Sommetider lidt for tæt. Teamchef Peter Faarborg opfordrer til at det til tider lidt for spektakulære race vil blive bedømt på en fair, sober og pæn måde af både flagdommere, officials og dommere. "Den forvirring og de mange fejlbedømmelser, som man ofte har set, hører ikke til blandt kører og teams, som forsøger at udøve deres sport på så professionel vis som muligt. Det må dommerne også gerne gøre." Konsekvensen kan være at der vil blive et frafald i klassen, hvilket ingen jo ønsker. Peter Faarborg er dog optimistisk, det er første år at klassen kører, og alle skal vænne sig til de nye biler og deres måde at køre på. Når Pro Four Racing tager af sted til Padborg Park, er det derfor med en masse forhåbninger om noget godt race, og selvfølgelig gode resultater til teamet, hvor man blandt andet har Kasper Jensen med godt fremme. Teamet plejer at være godt repræsenteret helt fremme og det er da også målet denne gang. Dons
Læs mere om: 19/09/04 - Padborg Park - Clio Cup - DK |