Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Rally Championship

Ørkenvandringen er ovre

WRC 
10/08/04 

World Rally Championship- efter 17 løb uden sejr vinder Marcus Grönholm og Peugeot i Finland
Der stod Peugeot på dette års Rally Finland fra første til sidste hastighedsprøve. Harri Rovanpera lagde ud i et højt tempo og tog føringen på første prøve, skarpt forfulgt af Peugeot's gæstekører Sebastian Lindholm, der var betroet en 307 WQRC med den nye 5-trins gearkasse, Subaru's verdensmester Petter Solberg og Marcus Grönholm, der til store skuffelse måtte nøjes den gamle (og formodet mere driftssikre) 4-trins gearkasse.
 

Men Rovanperas rally endte i utide efter en rulletur, og derefter var det Marcus Grönholm, der rykkede frem i føring foran Sebastian Lindholm og Ford's Markko Martin.

Heller ikke denne dobbeltføring skulle dog holde hjem. Lindholm kom for langt ud i en grøft, ramte sten, der tog det ene hjul af bilen og endte med en baglæns salto med skrue.

Dermed hvilede Peugeot's forventninger udelukkende på Marcus Grönholm så der var forskrækkede miner i teamet, da Marcus meldte, at han manglede 4. gear midt på anden etape.


Marcus Grönholm sprang både højt og langt med sin Peugeot 307 WRC på vej mod sejren i Finland.
(Foto: Peugeot Sport)

Men hvad skal man med 5 gear, når man kan holde førstepladsen med blot tre gear til rådighed? Den lange finne kom stærkt igen, da gearklasseproblemerne var ordnet og vandt sit hjemlands VM afdeling for fjerde gang og viste at han stadig er med i VM-kampen.

Men for teamet var den næsten vigtigere at Marcus endte 17 løbs resultatmæssig ørkenvandring og sikrede 307 WRC modellen den første sejr.

Andenpladsen gik til sidste års vinder, Markko Martin, Ford, mens Carlos Sainz kom på tredjepladsen i sin Citroën.

Aktuel Motorsport Information fra Peugeot


Læs mere om:
  • 08/08/04 - Finland - WRC
  •