Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup 1601-2000cc

Endelig kom afgørelsen

Yokohama Cup
1601-2000cc 

29/07/04 

Team VM Zinc Umicore på 1., 2. og 3. pladsen
i Yokohama Cup mesterskabet

Efter næsten seks ugers ventetid, så kom afgørelsen på resultatet i den store Yokohama Cup klasse i forbindelse med Padborg Prix.
 

Padborg Prix der blev kørt på Padborg Park den 19. og 20. juni, og hvor Team VM Zinc Umicore igen kørte flotte resultater ind, endte i en voldsom protestregn.
En del af disse protester gik desværre ud over vores team, og da vi følte at disse protester var aldeles grundløse, blev de straks anket.

Disse anke sager blev så behandlet i DASU's 'Ordens- og amatørudvalg' i går aftes, og efter tre timers vidneafhøring, samt 45 minutters votering, så kom dommen.
Med dommerstemmerne fire mod nul, blev alle anklager afvist, og dermed stod løbets resultat altså ved magt.

"Vi har gennem hele sagsforløbet haft solid opbakning fra vores klub AAS, samt ikke mindst Jens Munkholm, der har hjulpet os utroligt meget gennem hele sagsforløbet, det er vi dem meget taknemmelige for" - udtaler Lars Vendelbo.

"Det er dejligt at sagen endelig er afgjort, og at vi som fortjent kom vindende ud af den" - udtaler David Falch - "nu er vore placeringer i løbet stadfæstet, men det er ikke det samme at fejre sejrene nu, i forhold til at gøre det på banen sammen med de folk der har hjulpet en til at vinde - hele teamet bag Team VM Zinc Umicore."


De tre Team VM Zinc Umicore kørere, Klaus Verner, David Falch og Lars Vendelbo, var weekenden igennem med helt fremme i Yokohama Cup feltet.
(Foto: Motorsporten.dk)

For kort at ridse op hvordan Team VM Zinc Umicore kørerne klarede sig i Padborg Prix, så må man sige at det kunne næste ikke være gået bedre for dem.

1. tidtagning:

Plac.KørerMærkeTid
1David FalchPeugeot 307 EPO1:09,074
2Klaus VernerPeugeot 307 EPO1:10,583
3Lars VendelboPeugeot 307 EPO1:10,740

2. tidtagning:

Plac.KørerMærkeTid
1David FalchPeugeot 307 EPO1:09,906
2Klaus VernerPeugeot 307 Epo1:09,988
5Lars VendelboPeugeot 307 EPO1:10,669


(Foto: Niels Husted / Classphoto)

1. heat:

Plac.KørerMærkeTid
1David FalchPeugeot 307 EPO13:13,746
2Lars VendelboPeugeot 307 EPO13:17,138
4Klaus VernerPeugeot 307 EPO13:23,596


David Falch vinder at første heat, her sammen med Lars Vendelbo (2. pl.) samt Kent Iversen (3. pl.).
(Foto: Motorsporten.dk)

2. heat:

Plac.KørerMærkeTid
1David FalchPeugeot 307 EPO12:35,971
2Klaus VernerPeugeot 307 EPO12:36,430
6Lars VendelboPeugeot 307 EPO12:58,665


David Falch vinder at andet heat, her sammen med Klaus Verner (2. pl.) samt Michael Skipper (3. pl.).
(Foto: Motorsporten.dk)

"Med disse flotte resultater stadfæstet, så er det med stor tilfredshed at vi kan konstaterer at vi nu ligger på de tre første pladser i Yokohama Cup mesterskabet for biler mellem 1601 og 2000 cc3.
1. pladsen - Klaus Verner
2. pladsen - David Falch
3. pladsen - Lars Vendelbo
Om lidt over en ugestid så køres de næste to afdelinger i mesterskabet, det sker på Ring Djursland den 7. og 8. august, og her ser alle i Team VM Zinc Umicore frem til igen at vinde på asfalten, i stedet for bag et skrivebord" - udtaler sportsdirektør Lars Vendelbo og fortsætter - "lad os nu alle få noget fair race, hvor løbene bliver afgjort på banerne!"


Klaus Verner fører nu mesterskabet, med fem points forspring ned til David Falck.
(Foto: Motorsporten.dk)

Som forberedelse til det kommende løb på Ring Djursland, så testede Team VM Zinc Umicore kørerne i sidste uge på Padborg Park, og alt er nu indstillet på at køre mesterskabet i hus.

"Sagen er nu afgjort, og nu ser vi kun fremad. Der skulle nu være kommet ny asfalt på Ring Djursland, samt være foretaget yderligere nogle forbedringer, så jeg ser frem til at køre der igen" - udtaler mesterskabsførende Klaus Verner, der med et smil tilføjer - "og måske forbedre min banerekord."

Team VM Zinc Umicore


Læs mere om:
  • 20/06/04 - Padborg Park - Yokohama Cup - DASU mesterskab
  •