Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Tysklands GP - Dæk preview

Formel 1 
21/07/04 

Michelin har meget stort ønske. En gentagelse af resultatet fra sidste år hvor de første seks biler i mål, alle kørte på Michelin.
 

Konkurrencen mellem de to dækfabrikanter går videre. I de seneste mange uger har de begge haft travlt hver på sin front. Michelin har haft meget travlt i den seneste uge med tests, ligesom Bridgestone også har det. Men er det dét samme de udvikler på?

Michelin:
Michelin har haft travlt med tests i den seneste uges tid. Michelin teamene har alle haft travlt med at afprøve de dæk som Michelin har udviklet, og som skal anvendes - med modifikationer - resten af sæsonen. Det er sådan at testmulighederne for i år, ophører i september. Man har en masse data fra sidste år specielt som er blevet implementeret i udviklingen af de seneste dæk. Hockenheim giver ikke meget vejgreb da langt størstedelen af banen stadig har en asfaltbelægning som ikke er særlig ny. Det kender man, og i udviklingen af de dæk som Michelin vil anvende på Hockenheim er der lagt stor vægt på specielt bagdækkenes evne til at "gribe" så godt fat i asfalten som muligt. Michelin tager tre forskellige tørvejrsdæk med som teamene får mulighed for at vælge imellem. Målet er i videst muligt omfang at gentage sidste års bedrift.

Bridgestone:
Bridgestone sender de sædvanlige 1400 dæk til et Grand Prix. Det ventes at man tager ikke mindre end 5 forskellige typer tørvejrsdæk med til Hockenheim. Ligesom Michelin har Bridgestone i sidste uge testet dæk. De fire Bridgestone teams har testet på Jerez, Silverstone og på Monza. Ferrari endda på to af banerne. Man har været meget opmærksom på at dæktemperaturen kan være meget høj på Hockenheim, især vis der bliver som sidste år. Det skal man dog nok ikke helt forvente. De foreløbige prognoser er ikke alt for lovende i den retning. Bridgestone håber selvfølgelig igen på succes. Især på Hockenheim da Tyskland er et meget stort marked for Bridgestone, så en Bridgestone sejr vil ikke være af vejen - ifølge Bridgestone.

Dons

Læs mere om:
  • 25/07/04 - Hockenheim - Formel 1
  •