Nu er vi ved at være derhenne hvor Michael Schumachers stribe af førstepladser endelig er ved at være truet. Kimi Raikkonen i den nye McLaren racer fulgte verdensmesteren til dørs, desværre blev det ikke til mere. Men det ser dog ud til at McLaren med den nye racer næsten har gjort et kvantespring. Ferrari - 174 points: Michael Schumacher og Ferrari vandt igen, men denne gang var det dog med en minimal margin til nr. 2 som i dette tilfælde ikke var en Ferrari. Michael Schumacher viste klassen endnu en gang og kørte for det første på en to-stopsstrategi, og var også som vanligt i stand til at trykke det nødvendige antal hurtige omgange af når det var nødvendigt. Disse to ting klarede skærene for verdensmesteren. Barrichello kørte på en tre-stopsstrategi, og havde det ikke været fordi at bilen var svær at håndtere når der lige var påfyldt benzin og sat friske dæk på, kunne han måske - alt efter andre omstændigheder - være kommet et trin op på podiet. Eneste klage fra M. Schumacher i selve løbet var at sikkerhedsbilen kørte utroligt langsomt, hvilket gjorde vanskeligt at beholde arbejdstemperaturen i dækkene. Efter de langsomme runder efter sikkerhedsbilen, havde han det held at der var et par biler som Raikkonen skulle overhale inden han kunne presse M. Schumacher igen. Dette tidsrum var nok til at Schumacher fik varme nok i dækkene igen og kunne fuldføre løbet på førstepladsen. Men for en gangs skyld var det ikke kun glæde i teamet, også en god del lettelse over sejren, som var noget vanskeligere at tage denne gang end vanligt. Renault - 79 points: Renault teamet var ramt af uheld på raceday. For det første havde de nogle biler som var rimelige umulige at håndtere. Begge kørere klagede over at de var vanskelige at køre og dermed var det ikke så nemt at finde den nødvendige fart. Alonso blev mange gange fanget bag langsommere kørende konkurrenter og havde ikke altid den fornødne plads til at kunne overhale hurtigt nok. Teamet mener at hvis ikke at perioden med sikkerhedsbilen - ironisk nok forårsaget af Trullis uheld - var kommet, var Alonso sluttet i pointene. Trulli kørte i den grad galt i Bridge Corner. Han sagde selv efter uheldet at det sandsynligvis var et defekt baghjulsophæng der forårsagede uheldet, men det skal nu nærmere undersøges hjemme på fabrikken. Teamet erkendte efter løbet at Silverstone trods rimelige testresultater, bare ikke er deres bane. BAR - 67 points: For en gangs skyld komme begge BAR bilerne i mål. Desværre med den ene uden for pointene. Jenson Button blev dog nr. 4 og sikrede sig og teamet 5 points. Og da Renault ingen points fik, halede BAR igen lidt ind på Renault, men der er stadig 12 points imellem dem. En podieplacering var målet og helst øverst da det var Buttons og BARs hjemme Grand Prix. Men der manglede fart i Buttons bil. Hver gang han kom tæt på Barrichello trak Ferrarien fra igen. Button klagede lidt over manglende vejrgreb, men venter at det bliver bedre i næste løb på Hockenheim. Sato kom denne gang i mål, men på en vel skuffende 11 plads. Der var måske skruet lidt for meget ned for ydelsen i hans motor. Nu glæder man sig imidlertid til at teste i på Jerez og få lavet de endelige tests af forbedringer på både bil og motor. Williams - 41 points: Der var egentlig en følelse af generel tilfredshed at spore i Williams teamet efter det engelske Grand Prix. Montoya sluttede løbet på femtepladsen og sikrede sig 4 points. Marc Gene sluttede som nr. 12 et godt stykke væk fra pointene. Det eneste Montoya klagede over, var manglende fart, ellers var bilen fin at køre i. Gene var ikke helt enig og gav dækkene skylden for at bilens karakter skiftede i hvert stint. Det mente han var årsagen til at han ikke havde den fornødne fart til at kunne overhale Sato, Alonso og da Matta som var de nærmeste konkurrenter. Og som vanligt blev der klaget over backmarkers, men det er jo nærmest en tradition at gøre det i Formel 1. Den nuværende "pakke" skal i denne uge testes og forbedres på Jerez inden Grand Prixet på Hockenheim. McLaren - 32 points: Skal man udnævne en vinder blandt teamene, må det være McLaren, dog tæt fulgt af Sauber. McLaren har virkelig fået gang i deres ny bil. Raikkonen var stort set hurtigste mand hele weekenden, bortset fra i selve Grand Prixet. Førstepladsen mistede han i forbindelse med M. Schumachers første pitstop, og selv om Raikkonen kørte virkelig godt og kom helt op til M. Schumacher, formåede "Iceman" dog ikke at passere den rutinerede tysker. Coulthard kørte mere neutralt om end at han også kom i mål i pointene på en syvende plads. Raikkonen havde en enkelt lille klage efter løbet, nemlig at det sidste sæt dæk ikke var særlig gode og ødelagde balancen i bilen. David Coulthard havde samme klage. Hans klage var dog at der var en dårlig balance i bilen i hele løbet. Og så så man noget nyt. Den ellers evigt sure Ron Dennis tillod sig selv at smile. Men det er et godt tegn. Fremgangen har været til at tage og føle på. Bilen skal nu yderligere testes i denne uge på både Silverstone og Jerez. McLaren har fået mindsket afstanden til Williams så der nu kun er 9 points mellem de to teams. Dons
Læs mere om: 11/07/04 - Silverstone - Formel 1 |