Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA GT

Donington FIA GT race

FIA GT 
29/06/04 

Ny Saleen-sejr efter dramatisk afslutning og diskvalifikation
Det sjette løb i årets FIA GT-mesterskab fik en noget speciel afslutning. Den førende Uwe Alzen i Saleen påkørte under overhaling kort før mål en langsommere N-GT bil.
 

Det beskadigede bilen så meget at Karl Wendlinger i JMB-Ferrari 550 Maranello tog sejren på de allersidste meter!
Senere blev Ferrari´en idømt en fem minutters tidsstraf på grund af overtrædelse af "Parc Ferme"-reglerne.

Fra start var det et meget spændende løb. Karl Wendlinger og hans debuterende makker fra Brasilien Jaime Melo startede fra femtepladsen. På niende omgang overtog Wendlinger føringen og den holdt da han efter en time overlod bilen til Melo. Melo gjorde det godt, men det viste sig hurtigt at Vitaphone-Saleen´en med Uwe Alzen og Michael Bartels blev løbets hårdeste konkurrent.

Føringen skiftede mellem de to teams. Da der manglede 20 minutter havde Karl Wendlinger oparbejdet et forspring på 12 sekunder. Kort før afslutningen måtte Wendlinger slække lidt på gassen pga. benzinmangel og det blev i første omgang kostbart. Med få minutter tilbage strøg Uwe Alzen forbi og så skulle sagen være klar. En overhaling på sidste omgang af Lucas Lohr i en N-GT Porsche 996 endte med et sammenstød og Alzen kunne kun køre langsomt mod målstregen. På de allersidste meter passerede Karl Wendlinger den uheldige Alzen.

Ferrari-glæden varede kort. Som tidligere nævnt blev holdet idømt en fem minutters tidsstraf som betød at de faldt tilbage på femtepladsen. JMB-team'et har dog anket dommen.

Top 3:

Uwe Alzen/ Michael Bartels - Saleen S7-R
Fabio Babini/ Philipp Peter - Ferrari 550 Maranello
Matteo Bobbi/ Gabriele Gardel - Ferrari 550 Maranello

På fjerdepladsen kom endnu et Ferrari-hold: Luca Cappellari og Fabrizio Gollin, som stadig fører mesterskabet sammenlagt.
N-GT klassen blev vundet af Stéphane Ortelli og Emmanuel Collard i Porsche.

Them

Læs mere om:
  • 27/06/04 - Donington Park - FIA GT
  •