Alfa Romeo indsætter 4 fabriksbiler |
ETCC 25/06/04
|
|
- på Donington Efter et par suveræne sejre i starten af sæsonen, er Alfa Romeo røget lidt bag af dansen i ETCC. |
|
AutoDelta´s fabriksbiler har ikke rigtigt kunne matche "Werks"-BMW´erne med Jörg og Dirk Müller og Andy Priaulx. Selv de før sæsonstart undertippede fabriksbiler fra SEAT er nu en alvorlig trussel mod Alfa´erne.
I et forsøg på at stoppe "nedturen" indsætter AutoDelta en fjerde fabriksbil på Donington. Bilen skal køres af James Thompson, der i øjeblikket kæmper om føringen i BTCC med sin team-kollega Yvan Muller (Vauxhall).
James Thompson er ikke helt ny hos AutoDelta. Sidste år kørte Thompson finaleløbene på Monza og vandt oven i købet den ene afdeling og var kraftigt medvirkende til at Gabriele Tarquini kunne vinde kørernes titel.
James Thompson: "Jeg glæder mig meget. Jeg tror, at vi kan forvente nogle gode resultater. Denne gang er det nemmere for mig end det var ved finalen sidste år. Jeg havde aldrig kørt på Monza, til gengæld kender jeg Donington ud og ind. Og vigtigst, jeg skal ikke køre med 40 kg. ballast!"
?: I de seneste runder af ETCC har Alfa´erne ikke været med helt fremme, bekymrer det dig ikke?
James Thompson: "Nej egentlig ikke. Med det jeg kender til bilen fra sidste år, så tror jeg, at Donington lige er en bane for Alfa´erne. Jeg tror at dette løb bliver vendepunktet og at vi opnår nogle rigtigt gode resultater!" Them
Læs mere om: 27/06/04 - Donington Park - ETCC |
|
| |